Forlist kærlighed kostede en halv million

Onsdag aften blev Kamilla smidt ud af 'Paradise Hotel', fordi hun ikke er single. Paradoksalt nok måtte hun opgive håbet om præmiepengene for en fyr, som hun ikke engang er kærester med mere

22-årige Kamilla fik sparket fra 'Paradise Hotel', fordi hun havde en kæreste derhjemme. Og det må man ikke have, når man er med i det populære dating-program. Men Kamilla ærgrer sig, forbi hun opgav håbet om præmiesummen for en fyr, hun ikke er kærester med mere. (Foto: TV3)
22-årige Kamilla fik sparket fra 'Paradise Hotel', fordi hun havde en kæreste derhjemme. Og det må man ikke have, når man er med i det populære dating-program. Men Kamilla ærgrer sig, forbi hun opgav håbet om præmiesummen for en fyr, hun ikke er kærester med mere. (Foto: TV3)

Det siger næsten sig selv, at man ikke må have en kæreste, når man melder sig til 'Paradise Hotel', da programmet i bund og grund er er udvidet dating-show på tv.

Men den detalje er åbenbart ikke sunket helt ind hos den 22-årige Kamilla, der blev introduceret som ny deltager i programmet tirsdag. Det kostede hende en plads i paradiset, og derfor chancen for at vinde vinderpræmien på en halv million kroner.

Sådan er reglerne
- Det ligger i formatet, at man ikke må have en kæreste. Programmet er jo netop et dating-program. Alt handler jo om det, og så virker det jo lidt mærkeligt, at man melder sig til det, når man ikke er single, siger programdirektør for TV3, Morten Mogensen til ekstrabladet.dk.

Se også: Talenter sætter fokus på talentløshed

Fandt kæresten under orkan
Da 'Paradise Hotel' skulle starte deres optagelser, var der en orkan i Mexico, som bevirkede, at hele produktionen blev udsat.

For Kamilla betød orkanen, at hendes indtræden i paradiset blev forsinket i ca. tre uger. Det var i den tid, at hun mødte sin 36-årige kæreste, som hun blev meget forelsket i. Men det forhindrede hende dog ikke i at medvirke i programmet i to dage, før der blev sat en stopper for snyderiet.

- Jeg har altid gerne ville være med i programmet, lige siden jeg så den første sæson. Og nu fik jeg endelig muligheden for at være med. Jeg er rigtig ærgerlig over, at jeg tog hjem på grund af en fyr, når jeg altid gerne har villet være med. Det var en kæmpe chance, siger Kamilla.

Paradise-Jeanette har aldrig haft så god sex før, som hun har med Julian. (Foto: TV3) Danske kendte - 21. feb. 2012 - kl. 22:50 Paradise-sex: Han har et gyldent sværd i bukserne

Ikke kærester mere
Ikke nok med at Kamilla måtte vinke farvel til chancen for den halve million, så er hun ikke længere kæreste med den fyr, hun opgav håbet til fordel for.

- Jeg har det rigtig rigtig træls med det. Jeg var meget forelsket, men jeg ærgrer mig meget og føler mig virkelig dum nu, for vi er jo ikke sammen mere, siger hun.

I aften er der endelig sex på 'Paradise Hotel'. Jeanette og Julian giver den gas under lagnerne. (Foto: ekstrabladet.tv) Danske kendte - 21. feb. 2012 - kl. 12:58 TV: Så er der sex på Paradise!

Kamilla og kæresten gik fra hinanden ca. tre uger efter, at hun kom hjem fra paradiset i Mexico.