Blachman i band med Gitte Nielsen

Men det var i skoletiden, og hun sang faktisk godt, mener X Factor-dommeren

Gitte NIelsen - ranglet pige, der blev firser-ikon efter at have spillet i band med Thomas Blachman. (Foto: Bo Nymann)
Gitte NIelsen - ranglet pige, der blev firser-ikon efter at have spillet i band med Thomas Blachman. (Foto: Bo Nymann)

Ord-ekvilibristen Thomas Blachman har faktisk en fortid med Gitte Nielsen, fortæller han til Starlounge.

De spillede i band sammen, da de gik i skole - og 'hun sang faktisk godt', bedømmer den ellers normalt så strenge X Factor-dommer.

- Hun var en af de der piger, der bare kunne synge rent. Det er der jo nogen, der bare kan, ik'?, siger Blachman.

Så gik det stærkt
Både han og Gitte Nielsen gik på Statens Pædagogiske Forsøgscenter - 'et griner-navn, fastslår Blachman - og Gitte var kæreste med hans bedste ven.

- Så blev hun kæreste med Kasper Winding umiddelbart efter, kan jeg huske. Så var hun lidt i periferien i mit liv. Men det gik pludselig meget hurtigt for hende.

- Hun var en sjov blanding af den der lidt for høje pige, lidt for ranglede, ludt for klodsede... Og så går hun hen og bliver et firser-ikon.

1 af 2 Thomas Blachman anerkender Gitte Nielsens vokale evner. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Gitte NIelsen - ranglet pige, der blev firser-ikon efter at have spillet i band med Thomas Blachman. (Foto: Bo Nymann)