Pagh sagsøger kendislæge

Vibeke Manniche antydede på sin hjemmeside, at Klaus Pagh krænkede sin søn seksuelt. Nu ryger hun i retten

- Hun skal trække ordene tilbage. Det er direkte løgn, siger teatermanden Klaus Pagh om kendislægen Vibeke Manniches blogindlæg. (Foto: Jens Panduro)
- Hun skal trække ordene tilbage. Det er direkte løgn, siger teatermanden Klaus Pagh om kendislægen Vibeke Manniches blogindlæg. (Foto: Jens Panduro)

Klaus Pagh er så edderspændt rasende, at han nu slæber kendislægen Vibeke Manniche i retten.

Årsagen er, at hun forleden skrev et blogindlæg på sin hjemmeside, hvor hun kraftige antydede, at Pagh skulle have forbrudt sig seksuelt mod sin nu snart syvårige søn.

Ikke været i nærheden
Her skrev hun blandt andet:

’Skal man tro på, hvad drengen selv har fortalt igen og igen, ja, så har han fortalt om sådanne overgreb. Jeg tror på, hvad børn fortæller, og jeg tror på, når de føler sig krænket eller truet. Jeg skal selvfølgelig ikke gøre mig til dommer i den sag, dog funderer jeg over, hvordan det er gået den ældre søn, som Klaus Pagh også har, ligesom jeg kan være bekymret for den thailandske pige, som han angiveligt har adopteret.’

- Det er eddermame strengt. Jeg har på intet tidspunkt været i nærheden af at lave noget. Jeg er fuldstændig frikendt i den henseende, og det blev jeg sgu ikke, fordi de ville være flinke ved mig, siger Klaus Pagh.

Frikendt
Han vil nu kontakte sin advokat med henblik på et retsligt efterspil.

- Hun skal trække ordene tilbage. Det er direkte løgn. Min søn har aldrig sagt noget om noget seksuelt. Han var halvandet år, da jeg så ham, så hvordan skulle han overhovedet kunne fortælle sådan noget. I øvrigt var der hele tiden en barnepige, som var den, der skiftede hans ble. Jeg havde intet med det at gøre, siger en ophidset Pagh.

Han er tidligere blevet frikendt for anklagerne i retten, og Karema Hviid blev dømt for injurier. Det samme kan ske for Vibeke Manniche.

Kræver bevis
– Hun må jo bevise det. Men det er umuligt, for det har ikke fundet sted. På et tidspunkt blev det anført, at min søn havde en rift i endetarmen, men han blev undersøgt på Rigshospitalet, og anklagen blev afvist, siger Pagh, der i ugens løb mødte sin søn under en times overvåget samvær.

– Vi havde det dejligt, men selvfølgelig skal vi lige lære hinanden at kende igen, siger den tidligere teatermand.

LÆS OGSÅ: Se også: Manniche: Han har selv involveret os Manniche: Han har selv involveret os