Chokeret Erik til kamp for sine piger

- De bliver nødt til at flytte Anni og Victoria, siger finansmanden efter hans kone og datter er blevet truet i fængslet

Erik fik et chok, da han hørte om truslerne mod Anni. Nu vil han appellere til myndighederne om at flytte hans piger til et andet fængsel. (Foto: Ole Bjørk).
Erik fik et chok, da han hørte om truslerne mod Anni. Nu vil han appellere til myndighederne om at flytte hans piger til et andet fængsel. (Foto: Ole Bjørk).

Erik Damgaard går nu i aktion for at hjælpe sine to piger, der afsoner i Horserød Statsfængsel.

LÆS OGSÅ: Annis helvede i Horserød: Truet med tæsk

Da først chokket over nyheden om truslerne mod Anni havde fortaget sig, er Erik klar til at gå i brechen, så hans kone og datter kommer væk fra det fængsel, hvor Anni blev truet med at få smadret skallen.

- Vi er allerede i dialog med nogen fra Kriminalforsorgen, for det er vores håb, at Anni og Victoria kan blive flyttet til et pensionat i Lyngby, så de kan afsone der, siger Erik Damgaard.

Hans primære fokus er datteren Victoria, der ifølge psykologer sagtens kan klare at være indsat, så længe hun er sammen med andre børn og hendes mor har det godt.

LÆS OGSÅ:

Se også: Anni i frivillig isolation: Hendes lille datter lider i fængslet

Men i og med at Anni har valgt at låse sig inde på sin celle med datteren af frygt for overfald, vil hendes livskvalitet blive begrænset. Og det får Erik på banen.

- Victoria er det vigtigste og der er ingen tvivl om, at det vil være bedst for hende, hvis de bliver flyttet til en pension, så hun kan have sin daglige gang i vuggestuen, siger Erik Damgaard.

Et scenarie kunne også være, at Erik passede Victoria, mens Anni afsonede uden datteren. Den mulighed ønsker han dog ikke at udtale sig om.

LÆS OGSÅ: Brystbomben bag tremmer

- Der er mange meninger om den ting. Det er ikke noget, jeg har tænkt mig at dele med pressen, siger Erik Damgaard.

Allerede inden Anni begyndte sin afsoning, pressede parret på for at få lov at afsone i Pensionen Engelsborg, som er ’en overgang mellem fængsel og samfund’.

- Vi appellerede allerede fra starten om, at det skulle være stedet af hensyn til Victoria, siger Erik.

LÆS OGSÅ: Sur julegave til Anni fra staten

Han ved ikke, om Anni har valgt at forlade sin selvvalgte tilværelse i cellen, så hun ikke igen kommer i klammeri.

- Jeg kender ikke hendes dagligdag. Men nu er han jo blevet flyttet og så må vi håbe, at de lytter til vores appel om at få flyttet Anni og Victoria, siger finansmanden.