Anni i frivillig isolation: Hendes lille datter lider i fængslet

Siden Anni Fønsby tirsdag blev truet i Horserød Statsfængsel, har hun frivilligt valgt at isolere sig i sin celle. Og det kan skade hendes lille datter

Anni Fønsby har isoleret sig selv og sin lille datter på grund af trusler. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Anni Fønsby har isoleret sig selv og sin lille datter på grund af trusler. (Foto: Thomas Lekfeldt)

- Hvis jeg sad og skulle rådgive hende nu, så ville jeg nok anbefale, at barnets far kom på banen.

Sådan siger børnepsykolog og formand for Børns Vilkår John Aasted Halse, da han hører, at rufferidømte Anni Fønsby frivilligt har låst sig inde i sin celle på grund af alvorlige trusler.

LÆS OGSÅ:

Se også: Annis helvede i Horserød: Truet med tæsk

Den tidligere model blev for halvandet år siden mor til en lille datter - og hende har hun tager med i Horserød Statsfængsel, hvor Fønsby skal afsone 14 måneders fængsel.

Og nu er pigen altså isoleret med sin mor, der er voldsom rystet over truslerne.

Belastende for barnet
- Det er klart en belastning for et lille barn at sidde isoleret på den måde. Barnet mister jo al kontakt med andre. For et lille barn kan livet som indsat ligne et almindeligt liv, for man taler med og omgås de andre fanger. Men det er slut, når man isolerer sig, siger John Halse.

Børnepsykologens helt store bekymring er dog Anni Fønsbys tilstand.

- Barnet kan tydeligt mærke, at mor på godt gedigent dansk er ude at skide. Og nervøse, bekymrede og stressede forældre er ikke det bedste samvær for et barn - og slet ikke, når der ikke er andre voksne i nærheden, der kan aflaste, siger han.

Passiv pige
- Hvad kan der ske med sådan et barn?

- Barnet vil trække sig tilbage og blive passiv - man kan sige opgive lidt. På længere sigt vil barnet have sværere ved at forholde sig til andre mennesker, siger John Halse, der altså opfordrer til, at den lille piges far, Erik Damgaard, tager over.

- Faren kan måske tager over, så længe moren er isoleret. Det vil jeg klart anbefale siger børnepsykologen, der ellers synes, at løsning med at tage sit lille barn med bag tremmer, er et fornuftigt valg.

LÆS OGSÅ:

Se også: Brystbomben bag tremmer

Anni Fønsby begyndte sin afsoning i slutningen af januar. Tirsdag blev hun truet af en folk medfanger, der blandt andet sagde; 'vi smadrer skallen på dig, så ingen læger kan fikse dit ansigt'.

Det var blandt andet disse ord, der fik Anni Fønsby til at låse sig selv og sin lille datter inde.