For lækker til love - men ikke til tæsk

Chiano fra 'For lækker til love' lægger ikke selv skjul på, at han er tæskelækker. Nu går 'Pretty Boy'en i ringen og risikerer at få smadret sit smukke fjæs

Spejlet lyver ikke. Jeg ser godt ud og er i topform... (Foto: Bob Foy)
Spejlet lyver ikke. Jeg ser godt ud og er i topform... (Foto: Bob Foy)

Han er via tv en kult-figur for ungdommen på grund af sit gode udseende og sin arrogante, flabede stil i et hav af reality-udsendelser som for eksempel 'For lækker til love' og 'Paradise Hotel'.

Men nu er det sandhedens øjeblik for 25-årige Marc 'Pretty Boy' Chiano, når han 18. februar entrer ringen i Falconer Salen og konfronteres med en modstander, som er parat til at ville skamfere 'Pretty Boy', der gerne vil vise, han ikke kun kan 'do the talk', men også 'do the walk ...'



Nu m du tske Michael BjrnsonNu må du tæske Michael Bjørnson



- Jeg vil vise, jeg ikke kun har det hele i munden, at jeg ikke er en tøsedreng ganske enkelt. Det er mit motiv til at bokse den kamp og i øjeblikket lide og svede i bokseringen i træningslejren her på Club La Santa, siger Marc Chiano og kigger kærligt på sin kæreste, den tidligere Miss Norge-kandidat, Marie Kassandra, som er fem år yngre end sin 'Pretty Boy'.

Eller som træneren, Poul Duvill, der sekunderer dansk-italieneren udtrykker det:

- Chiano vil ikke tabe til en bondeknold. Derfor er han topmotiveret under træningen. Han er den første, der kommer, den sidste, der går. Og han minder i udseende om den flotte italienske eks-verdensmester Nino Benvenuti. Jeg har stor tillid til den knægts evner i bokseringen.



Michael Bjrnsson gav prof-bokser blodtudMichael Bjørnsson gav prof-bokser blodtud



Kæresten tror på ham
Marc Chianos flotte kæreste, Marie, har valgt at følge træningen på Club La Santa, og hun er også ved ringside, når det er sandhedens øjeblik for 'Pretty Boy', som hun sidste år faldt for på en café i Oslo.

- Det er selvfølgelig ikke rart at se på, når nogen slår på den skønne mand, jeg elsker. Men jeg synes, Chiano har en god teknik i ringen, og jeg tror på, at han vinder, siger Marie fra sin sofa i Club La Santa-receptionen.

Chiano style
Marc Chiano har udtalt, at når piger har sex med deres kærester, skal de tænke på ham. Og han gentager også gerne 'Spejlet lyver ikke ...'.

- Jamen, der er, hvad man kalder 'Chiano style', griner han.

Træneren Poul Duvill har også hørt om de 'sjove' sætninger:

- Ha, forleden så han skidt ud under træningen i fitness.dk, hvor vi har store spejle. Så sagde jeg til knægten 'Kig, spejlet lyver ikke ...'. Vi træner nemlig også med humor - that's my style ...



Grumme tsk venter Fetterlein Grumme tæsk venter Fetterlein



Kessler mit idol
'Pretty Boy' har eks-verdensmesteren Mikkel Kessler som sit forbillede.

- Han har undgået de værste skrammer i sit pæne ansigt, og jeg har stor respekt for ham og hele mandens formidable familie.

- Om jeg er meget nervøs inden kampen? Nej, egentlig ikke, selv om det er mit livs udfordring! Og jeg vil ikke fortsætte som bokser, for jeg har set, hvordan fighternes næser bliver brede og ansigterne fyldte med ar. Det er ikke mig, fastslår 'Pretty Boy', der til dagligt arbejder som key account manager hos Menucard.

- Jeg har også forsøgt at få gang i en model-karriere i Italien, men det er hårdt arbejde at sætte på skinner, så nu har jeg fast arbejde, så jeg kan forsørge en familie.

Han kigger på kæresten, Marie:

- Er hun ikke smuk? Hun er også en udfordring ...

1 af 2 Et stærkt team: Marc Chiano sammen med Allan Nielsen, eks-fodboldstjernen, samt sangeren og skuespilleren Michael Monetz, som begge også er med i TV3-programmet 'Tæsk en kendt'. Her er trekløveret og træner Poul Duvill lynskudt efter dagens træning i Club La Santa-ringen, som står i fri luft tæt opad Atlanterhavet. Den fjerde kendis-bokser, Frederik Fetterlein, træner i København. (Foto: Bob Foy)
2 af 2 Spejlet lyver ikke. Jeg ser godt ud og er i topform... (Foto: Bob Foy)