Audrey: Nej tak til en skurebørste mellem benene

'Vil du have den i røven, for det er jeg til!'. Stand up-komikeren Audrey Castañeda er rædselsslagen over de ligefremme mænd, der skriver til hende på dating.dk

Audrey Castañeda har fået mange forskellige former for henvendelser på Dating.dk. (Foto: Klavs Bo Christensen)
Audrey Castañeda har fået mange forskellige former for henvendelser på Dating.dk. (Foto: Klavs Bo Christensen)

Tilbuddene vælter ind til stand up-komikeren Audrey Castañeda, efter hun har taget skridtet ind i netdating-junglen. Men det er langt fra alle, der er lige indbydende:

'Jeg er meget dominerende seksuelt' og 'Kan du lide at få den i lakridsen, så er jeg manden for dig!', lyder det i nogle af de mails, hun har fået.

- Det er da giga grænseoverskridende. Jeg er jo i bund og grund bare en gammeldags pige, der gerne vil møde en sød fyr, siger den skræmte 43-årige komiker, der blandt andet har fået en henvendelse fra en 59-årig mand, som beskrev, at han var 'en dominerende en af slagsen'.

- Jeg blev først sur og tænkte, om han overhovedet må det. Jeg følte mig jo som et barn i forhold til ham! Og bagefter blev jeg så pisse såret. Hvem er han at tro, at jeg vil gå ud med en på den alder.

'Vil du have den i røven, for det er jeg til'
Inden Audrey for få dage siden oprettede en profil på dating.dk, følte hun, at hun havde nået den alder, hvor ikke engang vejarbejderne gad pifte efter hende længere, som hun selv beskriver det med et grin. Derfor nåede hun da også at blive godt og gammeldags smigret, da de første henvendelser lynhurtigt kom i indbakken.

- Det var så lige præcis et sekund, og så blev jeg forarget og forskrækket. Når man skriver, 'Vil du have den i røven, for det er jeg til', så er det en kende for meget lige på til mig, siger komikeren, der fortæller om sit dating-eventyr på sin blog audreysblog.dk, hvor hun blandt andet beskriver sin første indskydelse sådan:

'Jeg blev sgu lidt befippet, og forargelsen steg da også en grad, jeg nåede at tænke, 'jamen jeg kender dig jo ikke, burde vi ikke give hånd før...jeg beslutter mig for om en skurebørste i fissen, er vejen frem for mig!''.

- Men hvorfor har du så meldt dig til netdating?

- Fordi nu har jeg travet op og ned ad Strøget i fem år, uden der er sket en skid, griner Audrey og afslører, at hun også bruger netdating-universet som inspiration til sit nye one man show.