Camilla Plum er blevet skilt

Kogekonen fortsætter med at dyrke økologiske grønsager på Fuglebjerggård, men bryggeren Per Kølster er flyttet ud

Camilla Plum og Per Kølster er gået hver til sit. (Foto: Bo Svane/Polfoto).
Camilla Plum og Per Kølster er gået hver til sit. (Foto: Bo Svane/Polfoto).

Den kendte tv-kogekone Camilla Plum og hendes lige så berømte mand, brygger Per Kølster, har besluttet at gå hver til sit.

Efter adskillige år sammen på det økologisk drevne landbrug Fuglebjerggård ved Græsted i Nordsjælland har Per Kølster besluttet sig for at flytte til Krogerup Avlsgård i Humlebæk ti kilometer syd for Helsingør. Her vil han fortsætte sin ølbrygning, oplyser han.

- Hvorfor er du og Camilla blevet skilt?

- Det ønsker jeg ikke at kommentere. Men det er korrekt, at vi nu er skilt. Det er vel ikke så meget anderledes, end hvad der sker for andre ægteskaber, siger Per Kølster til Ekstra Bladet.

- Men bryggeriet flytter sammen med dig?

- Ja, jeg har flyttet domicil til Krogerup Avlsgård sammen med mit bryggeri og malteri. Vi vil holde indvielsesfest fredag 10. februar, oplyser Per Kølster.

Tilbage på Fuglebjerggård vil Camilla Plum fortsætte med at dyrke sine økologiske grøntsager og sælge varerne fra stalddøren.