Niarn på job med pornostjerne

Rapperen Niarn skal lave morgenradio i Nordjylland med den frække pornostjerne Denice Klarskov

Niarn glæder sig til at arbejde sammen med Denice.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Niarn glæder sig til at arbejde sammen med Denice.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Den nordjyske radiostation ANR må indtil midten af december undvære en af deres faste morgenværter, Anne Kejser, og derfor har de allieret sig med en lang række forskellige stjerner, så hendes medværter Niarn, Geo og Niels Skovmand ikke kommer til at kede sig. Og blandt stjernerne er pornostjernen Denice Klarskov, som rapperen Niarn glæder sig til at arbejde sammen med. Det skriver MSN Starlounge.

- Jeg har mødt Denice i forbindelse med et underholdningsprogram på tv og jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med hende. Radio er et fremragende medie til at vise sin personlighed og nogle gange afkræfte folks fordomme. Jeg er også sikker på, at der er mange der bliver positivt overraskede over hvor skarp, velformuleret og sød Denice er. Hun indeholder meget mere, end man tror en klassisk pornostjerne gør, siger Niels 'Niarn' Roos til Starlounge.

Stor drøm
For pornostjernen Denice Klarskov er det en drøm der går i opfyldelse.

- Jeg har faktisk længe drømt om at lave noget radio, for jeg synes det er et hyggeligt og spændende medie, så jeg blev meget glad, da jeg fik denne chance.

- Jeg glæder mig til at få lov at vise hvem jeg i virkeligheden er. Altså den Denice, der ikke er i gang med at lave en pornoscene. Og jeg glæder mig til at få de reaktioner, der følger efter når man laver sådan et projekt.

Læs hele historien på MSN Starlounge her

Showet sendes første gang på mandag den 7. november kl. 06.00 - 10.00.

1 af 3 Denice er her fotograferet under erotikmessen i K.B. Hallen i København.(Foto: Morten Bjørn Jensen)
2 af 3 Denice Klarskov er Danmarks største pornostjerne. Nu skal hun lave radio sammen med rapperen Niarn.(Foto: Thomas Lekfeldt)
3 af 3 Niarn glæder sig til at arbejde sammen med Denice.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)