Poul Glargaard efterlod afskedsbrev

Politiet fandt et utydeligt afskedsbrev i lejligheden hos den afdøde skuespiller

Poul Glargaard valgte efter alt at dømme at tage sit eget liv. (Foto: Johnny Frederiksen)
Poul Glargaard valgte efter alt at dømme at tage sit eget liv. (Foto: Johnny Frederiksen)

SE OGSÅ: GALLERI - Poul Glargaards liv i billeder

LÆS OGSÅ: Poul Glargaard er død - 69 år gammel

Den folkekære skuespiller Poul Glargaard kendt fra blandt andet sin rolle som Severinsen i 'Jul i Gammelby' og den klamme stedfar i 'Alle elsker Debbie'-serien, der for nylig blev genudsendt på DR er død. Det bekræfter hans datter Mette Glargaard Andersen overfor bt.dk

POUL GLARGAARD SVINGER PISTOLERNE: SE TV-INDSLAG MED NOGLE AF DE SIDSTE BILLEDER - I VIDEOEN OVER ARTIKLEN

- Jeg blev kontaktet i mit hjem af politiet i Skagen kl. 00.30, hvor jeg fik besked om, at min far var fundet død, siger hun til bt.dk

Tog sit eget liv
Til avisen fortæller hun endvidere, at politiet mener, at hendes far tog sit eget liv.

- De fortalte mig, at det så ud til, at han havde taget sit eget liv med piller og alkohol, siger Mette Glargaard Andersen til bt.dk

Mette Glargaard Andersen fortæller samtidig, at politiet fandt et afskedsbrev fra hendes far. Brevet var svært at tyde, men der stod efter sigende noget med 'tilgiv mig' og 'undskyld'.

sin Facebook-profil mindes Poul Glargaards datter sin far med ordene: Min far er død - hvil i fred gamle kæmpe!

Glargaard blev uddannet fra Aarhus Teater i 1966 og kom senere til Aalborg Teater. Sidenhen var han tilknyttet Det ny Teater. Glargaard optrådte i både komiske og seriøse skuespil, som f.eks. 'Min skøre mors hobby', 'Piger i sky' og 'Harvey'.

Severinsen
På tv har han haft roller i både 'Smuglerne', 'Huset på Christianshavn', 'En by i provinsen', 'Strandvaskeren', 'Alle elsker Debbie' og 'Gøngehøvdingen'. Og mange husker ham fra rollen som Severinsen i DR-julekalenderen 'Jul i Gammelby'.

Glargaard fandt endnu engang vej til skærmen i en julekalender, da TV2's julekalender for voksne 'Jul i den gamle trædemølle' blev sendt i 1990.

Glargaard var også kendt som stemmen på en række gyserhistorier, der oprindeligt blev indtalt på kassettebånd, men senere blev genudgivet på cd.

Årets Dirch
På film har han blandt andet medvirket i de to Olsen Banden-film 'Olsen-bandens store kup' fra 1972 og 'Olsen-banden går amok' fra 1973. Han var desuden med i Kim Larsens kassesucces 'Midt om natten' fra 1984.

Ifølge filmdatabasen Imdb.com optrådte Glargaard sidste gang på film i 2007 i filmen 'Hvordan vi slipper af med de andre' sammen med blandt andre Søren Pilmark og Søren Fauli.

Glargaard modtog prisen som Årets Dirch for sit 'Two man show' i 1988.

Hvad husker du Poul Glargaard fra? Skriv en sidste hilsen til ham i kommentarfeltet nedenfor...

1 af 4 Glargaard i en af sine helt store roller som den modbydelige stadfar i DR-serien 'Alle elsker Debbie'. (Polfoto)
2 af 4 Poul Glargaard sammen med Jesper Klein, der også døde for nylig. (Foto: All Over)
3 af 4 Poul Glargaard var kendt fra både teater, revy, film og tv. (Foto: Klavs Bo Christensen)
4 af 4 Poul Glargaard valgte efter alt at dømme at tage sit eget liv. (Foto: Johnny Frederiksen)
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen