Barbara Zatler: Jeg var høj hver dag

Model og skuespiller Barbara Zatler var tæt på at ende som Amy Winehouse efter et årelangt misbrug af ecstasy og kokain

En hverdag fuldt med stoffer var ved koste modellen Barbara Zatler livet. Hun formåede dog at komme ud af sit årelange misbrug. I dag rører hun ikke stoffer. (Foto: Klavs Bo Christensen)
En hverdag fuldt med stoffer var ved koste modellen Barbara Zatler livet. Hun formåede dog at komme ud af sit årelange misbrug. I dag rører hun ikke stoffer. (Foto: Klavs Bo Christensen)

Jeg priser mig heldig over at være i live. Havde jeg fortsat mit misbrug, tror jeg ikke, jeg var i live i dag. Så ville jeg være endt som Amy. Så ville ecstasy'en have fået mit liv.

Barbara Zatlers stemme er lavmælt.

'Sørgeligt' og 'synd' er de ord, den 30-årige model og skuespiller med de dansk/slovenske rødder, bruger om 27-årige Amy Winehouses død.

Som Winehouse har Barbara Zatler i mange år gamblet med livet ved at have stofferne som trofast følgesvend. De er fortid nu, men som hun siger:

- Jeg tænker ofte over, hvor meget liv jeg har spildt på grund af dem.

LÆS OGSÅ: Barbara advarer mod botox

Opturen udeblev
Det var i de sene teenageår, at stofferne kom ind i Barbaras liv og krop. Som en reaktion på, og flugt fra, en barsk opvækst, hvor hun i forbindelse med forældrenes skilsmisse i en periode først røg på børnehjem og siden flyttede sammen med en kæreste, der viste sig at være voldelig. For at komme væk fra det forhold flyttede hun ind hos sin maniodepressive far - hvis sygdom gjorde, at han også kunne reagere meget voldsomt fysisk. Både på døde genstande og på Barbara.

- Jeg har haft sommerferier, hvor jeg stort set hver eneste dag var på coke eller ecstasy, og jeg har oplevet venner få psykoser for livet. Jeg har været utrolig heldig, at jeg selv er sluppet uden mén, siger Barbara og fortsætter:

- Pludselig var det, som om stofferne ikke virkede - opturen udeblev. I stedet blev jeg bare træt og begyndte at få depressioner. Min krop var ved at sige stop, og det var, som om der var en stemme i mit indre, der sagde: 'Enten stopper du nu, eller også tager du dit eget liv'. Så tænkte jeg 'det duer ikke'. Heldigvis havde jeg en fået en god ven, der i den grad støttede og bakkede mig op, da jeg valgte at stoppe mit misbrug.

Dengang var hun 23 år.

LÆS OGSÅ: Dansk playmate torpederet af firehjulstrækker

- Med et var det, som om jeg vågnede op og indså, hvor meget liv jeg havde spildt. Jeg opdagede også, at jeg egentlig ikke havde andet til fælles med de venner, jeg festede og tog stoffer med, end netop stofferne.

- Hvilken hjælp fik du til at stoppe misbruget?

- Egentlig ingen - bortset fra min vens massive støtte og min egen viljestyrke. Jeg ville stoppe. Ville ud af det. Det tror jeg, er forudsætningen for at lykkes. En alkoholiker kan heller ikke blive ædru uden selv at ville det. Jeg tror, det er en del af forklaringen på Amy Winehouses ulykkelige skæbne - at hun ikke selv var klar til at stoppe.

- I dag er stoffer slet ikke noget, der lokker. Det er et helt afsluttet kapitel. Jeg har slet ikke trangen. Ser jeg nogen tage stoffer i byen, vender jeg hovedet væk, for jeg vil ikke prædike, men jeg vil slet ikke have stoffer inden for mine døre. Det ved mine venner, som er nogle helt andre end dengang. Det er mennesker, jeg har noget til fælles med. Ofte har vi cafe-ture sammen, og er vi i byen tager jeg en Red Bull. Jeg drikker stort set ikke, siger Barbara, der i den grad er lykkedes med sit liv, efter at hun sagde farvel til stofferne.

Karrieren kører på skinner
Da stofferne blev kvittet, kastede hun sig over en - lettere afklædt - modelkarriere. Den kønne kvinde har blandt andet prydet forsider på internationale herremagasiner som Maxim og FHM. Og i 2009 blev hun valgt som månedens 'Playmate' af Playboy - som den første danske skønhed siden 1988.

LÆS OGSÅ: Barbara Zatler indspiller Hollywood-film

I dag er hun model hos BASIC CPH og også godt i gang med en karriere som skuespiller. Blandt andet har hun kunnet opleves i 'Klovn - The Movie', og på skærmen har hun kørt 'Zulu Djævleræs'.

Efteråret kommer til at stå i filmens tegn.

- I september skal jeg til Miami for at filme med P. Diddy, og i oktober skal jeg være med i en ny, dansk film. Desværre er det ikke noget, jeg må fortælle om endnu, siger Barbara.

Følg Ekstra Bladet på Facebook HER

1 af 3 I Danmark er Barbara mest kendt for sin afklædte modelkarriere. Men den 30-årige blondine prøver nu også lykken som skuespillerinde. (Foto: Christian Grüner)
2 af 3 Amy Winehouses 27-årige krop gav sidste weekend op. Sangerinden formåede aldrig at komme ud af sit massive misbrug af stoffer og sprut. (Foto: Brooke Nipar/ Photoshot)
3 af 3 En hverdag fuldt med stoffer var ved koste modellen Barbara Zatler livet. Hun formåede dog at komme ud af sit årelange misbrug. I dag rører hun ikke stoffer. (Foto: Klavs Bo Christensen)

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen