Caroline Fleming skilt fra sin rigmand

Og snart ryger skilsmisse-pengene ind på kontoen

Caroline Fleming har fået barn med landsholds-forwarden Nicklas Bendtner, siden ophøret af ægteskabet med Rory Fleming. Men de er også gået hver til sit. (Foto: Hanne Juul)
Caroline Fleming har fået barn med landsholds-forwarden Nicklas Bendtner, siden ophøret af ægteskabet med Rory Fleming. Men de er også gået hver til sit. (Foto: Hanne Juul)

Så er der sat punktum for den langvarige skilsmisse mellem tv-baronessen, Caroline Fleming, og hendes britiske rigmand, Rory Fleming, nevø til James Bond-forfatteren Ian Fleming og barnebarn af penicilin-opfinderen.

Skilsmisse-sagen har kørt i tre år efter ni et halvt års ægteskab, der resulterede i to børn og gik i stykker, da Rory Fleming lagde planer om at sende børnene på kostskole.

Det ville Caroline ikke finde sig i og fortalte utvetydigt ægtemanden, at hvis det skete, så 'ryger konen også'. Så ville hun tage job på skolen som rengøringskone eller kartoffelskræller.

God for syv mia.

B.T. skriver i dag, at der den 17. maj blev skrevet under af de to parter på den 'absolutte forsegling', som det hedder i engelsk lovsprog, og det betyder, at penge-spørgsmålet mellem det tidligere ægtepar er løst, men først når den 'absolutte forsegling' er tinglyst, kan pengene komme til udbetaling.

Og det drejer sig ikke om småpåenge. Rory Flemming menes god for syv milliarder kroner, og da der ikke blev indført særeje ved brylluppet, kunne Caroline i teorien kræve halvdelen ved skilsmissen.

Barn med Bendtner

Hun har dog selv benægtet, at hun stod til at modtage 3,5 mia. kr, men under alle omstændigheder bliver der tale om en solid pose penge.

Siden ophøret af samlivet med Rory Fleming har Caroline fået barn med landsholdsspilleren Nicklas Bendtner, men det forhold er også slut, så det bliver ikke ham, der kommer til at nyde godt af, at baronessen fra Valdemar Slot nu er ledig på markedet.

Mest læste i flash!
Hent flere