Rockens skyggeside

Ny bog fortæller om 20 af de største tragedier i musikbranchen

Overdoser, drukkenskab, spisevægring, sindssyge, selvmord, drab og almindeligt snyd og bedrag.

Rocken har altid været leveringsdygtig i farverige fortællinger om livet på skyggesiden, og for mange af de største stjerner har det haft katastrofale konsekvenser.

Forfatteren og musikjournalisten Karsten Jørgensen har tidligere lavet opslagsværker om Beatles, Dylan og Elvis og biografier om både John Lennon og Paul McCartney, men nu har han i et digert værk med titlen 'Scener fra et Stenbrud' samlet 20 store tragedier i rockens eller beslægtede genrer.

Den 56-årige skribent erkender, at der godt kan findes større tragiske skæbner i rockhistorien end de 20, han beskriver i bogen. F.eks. er hverken John Lennon eller Elvis med.

- John Lennon har jeg i forvejen skrevet en hel bog om. Og så syntes jeg også, det kunne være spændende at tage fat i nogle af de lidt mindre kendte personer og omstændigheder.

Hun var den amerikanske drøm
Sammen med storebror Richard var Karen Carpenter personificeringen af den amerikanske drøm. Præsident Nixon kaldte dem 'det unge Amerika, når det er bedst', men bag facaden så det knap så lyserødt ud for søskendeparret i The Carpenters, der i 70'erne dominerede hitlisterne med pæn, vellydende - og 'sexløs', sagde kritikerne - popmusik.

Dæmonerne hærgede begge søskende. Richard med et pille- og alkohol-misbrug, Karen Carpenter med en sprængfarlig nervøs spisevægring, der endte med at slå hende ihjel den 4. februar 1983.

Vægten var nede på 38 kilo, og hun var ikke meget mere end skind og ben frembragt af piller, der skulle forøge forbrændingen af kalorier, og 80-90 daglige afføringspiller, som skulle fjerne selv den sidste rest af deller.

Superstjernen, der ikke ville være stjerne
- Jeg ved ikke, hvor jeg skal hen. Jeg kan bare ikke være her længere.

Sådan skrev 90'er-ikonet Kurt Cobain i det afskedsbrev, der blev fundet ved hans lig tre dage efter, at han havde begået selvmord i et værelse over garagen i hans hus i Seattle den 5. april 1994 ved at tage et skud heroin og derefter stikke riflen ind i munden - og trykke af.

Et uhyggeligt punktum for en komet, der med Nirvana-albummet 'Nevermind' var blevet et fænomen og havde opnået en berømmelse, som han - sagde han - hverken ønskede sig eller kunne håndtere.

Hans eneste ambition i livet havde som barn været at lære at spille Led Zeppelin-klassikeren 'Stairway to Heaven' - nu var han blevet forgudet og feteret som en talsmand for grunge-generationen, og så gik det for alvor galt.

Cobain blev 27 år - den alder, mange rockstjerner er døde i - men det havde også været en lang rejse mod det uundgåelige. Allerede som teenager begyndte han at snakke om at ville begå selvmord. I 1983, 16 år gammel, skrev han i sin dagbog, at han 'ikke længere ville sidde oppe på taget og tænke på at springe ud, men jeg vil faktisk slå mig selv ihjel'.

Liste på 40
- Jeg havde faktisk en liste på næsten 40 at vælge fra, fortæller Karsten Jørgensen. F.eks. røg Badfinger ud, og det samme gjorde også Tim og Jeff Buckley og Eva Cassidy. Marvin Gaye kunne også have været med. Og med blødende hjerte sorterede jeg rullestenen Brian Jones fra, fordi jeg havde Jim Morrison, Janis Joplin og Jimi Hendrix med fra samme periode.

- Hvem anser du for at udgøre den største tragedie af dem, du har med?

- For mig er det nok Buddy Holly. Det, han nåede på få år, var af virkelig klasse. Man kan altid gisne, om han kunne være blevet større end Elvis. Men nogle når at give alt, hvad de har, i løbet af de første par plader - og så, af hensyn til eftermælet, var det måske heldigt, at de døde tidligt, siger Karsten Jørgensen.



'Scener fra et Stenbrud - 20 Store Rocktragedier' af Karsten Jørgensen. 548 sider. 299 kr. (Rosenkilde & Bahnhof)