Taske-Thorning: Jeg kan jo ikke komme med en Fjällräv

Socialdemokraternes formand forsvarer sin røde designertaske, der var med på turen til Libyen

Joachim Adrians herlige billede af de danske politikere på vej til Libyen. Midt i det hele stråler Helles røde laktaske fra Mulberry. Helle i arbejdstøjet. Altid velklædt - her i habit og med en smart mærkevare-taske i hånden. (Foto: Joachim Adrian/ Polfoto)
Joachim Adrians herlige billede af de danske politikere på vej til Libyen. Midt i det hele stråler Helles røde laktaske fra Mulberry. Helle i arbejdstøjet. Altid velklædt - her i habit og med en smart mærkevare-taske i hånden. (Foto: Joachim Adrian/ Polfoto)

Det er en gammel taske. Jeg troede egentlig, den taske var uddebatteret, siger Helle Thorning-Schmidt om sin røde Mulberry Bayswater-taske.

I mange år blev hun kaldt for Gucci-Helle pga. sin hang til Gucci-tasker.

Nu har hendes røde laktaske fra Mulberry taget fokus. Tasken stjal billedet, da en gruppe danske politikere forleden var i Libyen. Men Socialdemokraternes formand og Danmarks måske første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt, fortryder ikke et sekund, at hun tog den med til Libyen.

Vi var jo ikke i krig
Helle medbragte tasken, da hun sammen med en række danske politikere, bl.a. udenrigsminister Lene Espersen, besøgte de libyske oprøreres nationale overgangsråd, NTC, i Benghazi tidligere på ugen.

LÆS OGSÅ: Søvndal: Helle er gennemhæderlig

'Helle tog den røde laktaske med i krig', hed overskriften i Ekstra Bladet til pressefotograf Joachim Adrians herlige billede med de danske politikere i militærtøj fotograferet i Hercules-flyet før afgang. Foran Helle Thorning-Schmidt troner hendes knaldrøde laktaske. Pris: 5500, hvis den er købt i Danmark.

- Hvad siger du til, at din røde taske tog fokus fra jeres mission i Libyen?

- Det var vist mest en solonyhed i Ekstra Bladet. I alle andre medier er turen blevet beskrevet. Men jeg er da glad for, at Ekstra Bladet satte den alvorlige situation i Libyen på forsiden. Det er længe siden, I ellers har gjort det, og det kan man glæde sig over, siger Helle Thorning-Schmidt.

LÆS OGSÅ: Er Ferie-Lene og Gucci-Helle vor tids hekse?

- Synes du, tasken passede godt til turen?

- Ja, det var jo ikke en krigszone, vi tog til. Det var ikke Afghanistan. Vi tog ned for at holde nogle helt almindelige møder i nogle helt almindelige mødelokaler med repræsentanter for den libyske befolkning. Så tager jeg selvfølgelig noget pænt tøj på og kommer ikke med cowboybukser og gummisko og Fjällräv, men i mit sædvanlige pæne arbejdstøj, som jeg også bruger på Christiansborg. Og lige præcis den taske, jeg havde med på turen, er en dejlig praktisk taske, der har et par år på bagen, og den passede godt til de møder, vi skulle til.

- Du fortryder ikke, du tog den med?

- Nej, jeg er grundlæggende godt tilfreds med det tøj, jeg havde på, og den taske, jeg havde med.

LÆS OGSÅ: Den beskidte krig - Løkke mod Helle

- Du siger, at det er en gammel taske. Men den er da først kommet på markedet i 2009?

- Nå ja. Det er også nogle år siden, siger Thorning-Schmidt, der ikke ønsker at kommentere sin hang til dyre tasker yderligere. De har været et symbol i offentligheden på, at Socialdemokraternes formand er distanceret sig fra sine vælgere.

I 2005 skilte Helle Thorning-Schmidt sig af med den meget berømte Gucci-taske. 43.000 kroner indbragte tasken, som blev solgt ved en auktion til fordel for hospitalsklovnene på Hillerød Sygehus.

1 af 2 Gucci-Helle i Gucci-sko med endnu en super-smart taske på gulvet. (Foto: Anders Brohus/ Polfoto)
2 af 2 Joachim Adrians herlige billede af de danske politikere på vej til Libyen. Midt i det hele stråler Helles røde laktaske fra Mulberry. Helle i arbejdstøjet. Altid velklædt - her i habit og med en smart mærkevare-taske i hånden. (Foto: Joachim Adrian/ Polfoto)