Amalie gik grassat på diskotek

Reality-stjernen rev bluser i stykker, skreg og råbte og tog kvælertag, inden vagter lossede hende ud

Amalie Szigethy havde ikke en heldig aften i Hobro. Selv ønsker hun dog ikke at kommentere hændelsen. (Foto: Benjamin Kürstein)
Amalie Szigethy havde ikke en heldig aften i Hobro. Selv ønsker hun dog ikke at kommentere hændelsen. (Foto: Benjamin Kürstein)

LÆS OGSÅ: Amalie: - Peter er helt ude af mit liv

LÆS OGSÅ: Amalie: Ja, jeg snavede med Nick

Det gik ikke helt, som det skulle, da ’Paradise’-yngelen Amalie Szigethy fredag aften gav den som popsanger på diskotek Buddy Holly i Hobro.

Det vil sige – hendes optræden faldt såmænd i god jord hos det ungdommelige publikum. Problemerne opstod bagefter, da Amalie med et par ’Paradise Hotel’-veninder blev hængende på diskoteket og førte sig frem.

Ifølge et øjenvidne til begivenhederne, som forevigede det efterfølgende drama med mobil-kameraet, blev Amalie og veninderne irriterede på de unge gæster, der dansede tæt på det sofa-arrangement, hvor stjernen sad og holdt hof med veninderne.

Rev bluser itu
– Hun følte vist, at det kun var hende, der skulle have lov at være der. Så hun skubbede til folk. Det blev de selvfølgelig noget provokerede over og dansede så endnu mere tæt på, siger kilden til Ekstra Bladet.

Der blev også ved et uheld spildt noget øl på en af reality-stjernens veninder, og det pissede tilsyneladende Amalie ekstra meget af. To piger fik ødelagt deres bluser, da hun begyndte at rive og skubbe i dem på dansegulvet.

På det tidspunkt mente personalet, at det var bedst at få Amalie-gruppen lempet ud. Vagterne kom og tog fat i pop-frynsen, men hun strittede imod, råbte og skreg, og det endte med, at hun blev sat på gulvet, uden at det gjorde situationen nemmere.

– Pludselig sprang hun op og løb over til en tilfældig pige, som absolut intet havde gjort, og tog kvælertag på hende. Det rystede naturligvis pigen, der var meget ked af det bagefter, berettes det til Ekstra Bladet.

Ingen kommentarer
Til sidst blev Amalie og vennerne dog gelejdet ud, og de forsvandt i en bil.

– Jeg tror, det er sidste gang, vi har set hende i Hobro, lyder det fra øjenvidnet.

Ekstra Bladet forsøgte i går at få Amalies udlægning af episoden, men hun kunne ikke lige genkende billedet af tumult.

– Jeg optrådte, og så tog jeg hjem en times tid efter.

– Vi har hørt, at du hev bluser i stykker, tog kvælertag på en gæst, råbte og skreg og blev ført ud af vagterne?

– Okay, det har jeg ingen kommentarer til.

– Vi har et billede af dig, hvor du sidder på gulvet og råber og skriger?


– Nå, for fanden, det har jeg slet ingen kommentarer til.

– Kan du ikke genkende udlægningen?

– Ingen kommentarer.

Heller ikke diskotekets ejer, Rico Christensen, er i stand til at kaste lys over dramaet. Han kom først til stedet, da balladen var overstået.

LÆS OGSÅ: Amalie til sine fans: Kun positive spørgsmål

1 af 2 En skrigende Amalie blev sat på gulvet, da hun var utilfreds med at blive ført ud fra diskoteket. (Privatfoto)
2 af 2 Amalie Szigethy havde ikke en heldig aften i Hobro. Selv ønsker hun dog ikke at kommentere hændelsen. (Foto: Benjamin Kürstein)
Mest læste i flash!
Hent flere