Peter Zobel støtter kokain-datter

Eks-direktøren mener, at Rigmor er blevet generet ud over alle grænser i hendes narko-sag

Peter Zobel har støttet sin datter Rigmor under hele narko-sagen, hvor eksdirektøren mener, hun har fået en unfair behandling. (Polfoto)
Peter Zobel har støttet sin datter Rigmor under hele narko-sagen, hvor eksdirektøren mener, hun har fået en unfair behandling. (Polfoto)

Peter Zobel var på en og samme tid top-direktør i Codan og alenefar til tre piger. Hans kone Annika Wicksell omkom i en trafikulykke og efterlod Peter og de tre små piger Josephine, Caroline og Rigmor.

Det har - ud over en vanvittig evne til at få tiden til at række - givet ham muligheden for at komme rigtig tæt på sine børn. Og det var der brug for, da det hele ramlede for datteren Rigmor for to år siden.

Læs: Rigmor Zobel indrømmer: Jeg har taget kokain

- Det er selvfølgelig en frygtelig belastning, når det går ens børn skidt. Rigmor er et voksent menneske og skal selv tage ansvar, men som far har jeg støttet hende alt, hvad jeg kan. Som familie er vi kommet igennem krisen, siger Peter Zobel til BilledBladet, der bringer et stort interview med erhvervsmanden, som runder de 75 år på lørdag.

Zobel, der i dag er godsejer, mener, at hans datter er blevet forfulgt og hængt uretmæssigt ud i pressen.

- Jeg mener, hun er blevet generet ud over alle grænser af visse dele af pressen, og jeg mener ikke, det er en fornuftig retstilstand, at vi har et system, hvor enhver klage over politiet bliver undersøgt af politiet selv.

Hr. Zobel fik efter Annika Wicksells død endnu en datter - Sarah - med Anita Zobel. Hans sidste ægteskab blev opløst i 2004, da han blev skilt fra konkurs-designeren Henriette Zobel, der er mor til hans to sønner Alexander på 19 og Nicolai på 16 år.

1 af 2 Rigmor Zobel røg for to år siden ud i et vanvittigt personligt stormvejr, da hun blev anklaget for at have taget og videresolgt kokain. (Polfoto)
2 af 2 Peter Zobel har støttet sin datter Rigmor under hele narko-sagen, hvor eksdirektøren mener, hun har fået en unfair behandling. (Polfoto)
Mest læste i flash!
Hent flere