Henriette Zobel lettet efter konkurs

En ordentlig nattesøvn og en ny kæreste står højt på den 48-årige designers ønskeseddel

Konkursramte Henriette Zobel glæder sig at få tid til at nyde sin mad og sin nattesøvn, nu hvor hun har lukket sit tøjfirma Pureheart. (Foto: Anthon Unger)
Konkursramte Henriette Zobel glæder sig at få tid til at nyde sin mad og sin nattesøvn, nu hvor hun har lukket sit tøjfirma Pureheart. (Foto: Anthon Unger)

- Jeg er her altså endnu.

Blikket i Henriette Zobels blå øjne er fast og røber, at der bag det spinkle, blonde ydre gemmer sig en sej sjæl og psyke, der ikke har til sinds at lade sig knække af selv massiv modgang.

For den 48-årige Zobel har de seneste knap tre år budt på store omvæltninger - privat og professionelt:

Først røg forholdet til kæresten gennem næsten fire år, meditationslæreren Henning Daverne, og så fløj teenagesønnerne fra reden. Dernæst var det farvel til først liebhavervillaen i Holte og siden til butikken i Christian lX's Gade i det indre København.

LÆS OGSÅ: Konkursramt Zobel: Vi fik smæk

Enormt meget stress
Nu har Henriette Zobel også mistet sit tøjfirma Pureheart, som hun i mandags bad Sø- og Handelsretten i København om at tage under konkursbehandling. Hvor stort det endelige underskud i firmaet er, er endnu ikke gjort op.

Og selv om hun på ingen vis 'køber' præmissen om de seneste år som én lang nedtur, erkender hun, at ikke mindst de seneste mange måneders forgæves kamp for at redde det firma, hun startede for små ti år siden, har haft andet end blot økonomiske omkostninger:

LÆS OGSÅ: Han er stjernernes guru

- Der har været enormt meget stress de sidste måneder, så af hensyn til mit helbred er det godt, at jeg stopper nu. Nu kan jeg forhåbentlig igen få tid til rent faktisk at smage på den mad, jeg spiser, og få min nattesøvn tilbage - på det punkt har jeg i den grad underskud, siger hun til flash!, som møder hende dagen efter konkursbegæringen. Det er samtidig Purehearts sidste åbningsdag på den langtfra fashionable adresse i et industrikvarter i Vangede, hvor firmaet har holdt til siden lukningen af forretningen i det indre København sidste sommer.

Ser lyst på fremtiden
Forretningens nedtur har kostet tårer, men de er nu tørret væk.

- Lige nu er jeg fyldt med adrenalin. Mine tanker handler mest om at få sagt ordentligt farvel til personale og kunder. Det er tre uger siden, jeg indså, at konkursen var den eneste mulighed. Som alle andre har Pureheart været ramt af finanskrisen, og selv om vi faktisk fik ti gange så mange kunder, efter vi lukkede forretningen og flyttede herud, har vi slæbt et gammelt underskud med, så der var ikke noget at gøre ... Det var en milepæl at fortælle om konkursen - men det var også skønt at få det sagt, når nu beslutningen var taget.

LÆS OGSÅ: Zobel færdig på 1. klasse

– Du har tidligere talt om ensomheden, efter at dine to sønner sidste år flyttede ind hos deres far. Om at det var hårdt at vide, at du bare kunne tilbringe en hel nat på kontoret uden at være savnet derhjemme. Nu har du heller ikke kontoret og jobbet mere ...

- Det er rigtigt, selv om jeg da også har behov for nogle stille moments. Her i weekenden ved jeg i hvert fald, at jeg bare skal have noget mad, sove ordentligt og mærke efter, hvad jeg nu skal/har brug for. 'Fordelen' ved konkursen er, at jeg nu får tid til at holde sommerferie.

- Jeg tror, det her er en ny begyndelse. Hvad den kommer til at rumme, ved jeg ikke, men jeg ser lyst på det. Jeg er her endnu. Jeg har et fantastisk netværk og fantastiske venner i branchen.

- Og hvad med en kæreste?

- Nej, der er ikke nogen. Men jeg håber da, at der kommer en på et tidspunkt. Det må der meget gerne.

- Er du færdig med modebranchen?

- Jeg ved det ikke. Nej, det tror jeg ikke, jeg er.







Over to omgange har Henriette været gift med Peter Zobel. Men i 2004 kastede de endegyldigt ægteskabs-håndklædet i ringen. Bruddet betød, at Henriette langsomt blev frosset ud af det danske jetset.

Meditationsguruen Henning Daverne dannede i godt tre år par med Henriette. De gik fra hinanden i 2009. Nu leder den tidligere model efter en ny mand i sit liv.

'Fordelen' ved konkursen er, at jeg nu får tid til at holde sommerferieNu kan jeg forhåbentlig igen få tid til rent faktisk at smage på den mad, jeg spiserLige nu er jeg fyldt med adrenalin

1 af 2 Meditationsguruen Henning Daverne dannede i godt tre år par med Henriette. De gik fra hinanden i 2009. Nu leder den tidligere model efter en ny mand i sit liv. (Foto: Klavs Bo Christensen)
2 af 2 Konkursramte Henriette Zobel glæder sig at få tid til at nyde sin mad og sin nattesøvn, nu hvor hun har lukket sit tøjfirma Pureheart. (Foto: Anthon Unger)
Mest læste i flash!
Hent flere