Jokerens vilde coke-historier for meget for pæne mode-damer

Rapstjernens fiktive blog om vilde kokain-orgier blev for meget for modemagasinet Cover

Jokeren kan lide at skrive om kokain, hvilket ikke faldt i god jord hos modemagasinet Cover. (Foto: Benjamin Kürstein)
Jokeren kan lide at skrive om kokain, hvilket ikke faldt i god jord hos modemagasinet Cover. (Foto: Benjamin Kürstein)

Han har tidligere været i medie-mæssigt stormvejr for vilde historier om kokain på sin blog på cover.dk

Jokerens sidste blog-indlæg var dog så hård kost for de pæne damer på modemagasinet, at de nu har valgt ikke at fortsætte samarbejdet med den populære rapstjerne:

- Der er ikke tale om at Jokeren er blevet fyret. Vi har gensidigt besluttet ikke at forlænge samarbejdet. Det har hele tiden været meningen, at det skulle løbe et år og det har det gjort nu. Der er ingen sure miner fra nogen af siderne, forklarer Covers forlægger Malene Malling til ekstrabladet.dk

Læs også: Jokeren droppet af Carlsberg

Ifølge bt.dk skrev Jokeren onsdag på sin nu hedengangne blog, at han havde indtaget en masse kokain, for så at sætte sig bag rattet for at køre fra Århus til København:

'Jeg var vel teknisk set for høj til at køre, men omvendt passer det jo meget godt til de 200 km/t jeg normalt kører på motorvejen med', lød ordene i bloggen, der nu er klinisk fjernet fra hjemmesiden:

- Det er normalt at vi fjerner alt fra bloggen når der ikke længere er noget samarbejde. Men det er også fordi jeg ikke kunne stå inde for det der stod. Det sidste indlæg var simpelthen for meget, konstaterer Malene Malling.

Læs også: Jokeren: Jeg sørger for at nyde livet

Jokeren har ellers tidligere forklaret, at alt hvad han skrev i sin blog på Cover.dk var fiktivt:

- Der har været en masse polemik, om det jeg skrev på bloggen var fiktion eller virkelighed. Mine røverhistorier på bloggen understreger, at det er kunstnerisk og jeg godt kan lide at skrive digte, klummer, essays og røverhistorier, udtalte han på Covers hjemmeside i december.

Læs også: Jokeren med coke i røvhullet

Malene Malling mener dog, at det er en sandhed med modifikationer:

- Som så mange andre store kunstnere tror jeg, at han blander fiktion og virkelighed og ellers har jeg ikke yderligere kommentarer.

Jokerens manager, Ulrich Møller-Jørgensen ønsker heller ikke, at kommentere det opsagte samarbejde - han fastslår dog:

- Alt hvad Jesper skriver på den blog er fiktivt - altså noget der er opdigtet.

Mest læste i flash!
Hent flere