Erik og Anni mister deres hjem

Hvor Erik og Anni skal holde jul i år, er der ingen, der ved. Den 12. december skal de være ude af deres hjem

Erik og Anni skal være ude af deres hus i Charlottenlund inden jul. (Foto: All Over)
Erik og Anni skal være ude af deres hus i Charlottenlund inden jul. (Foto: All Over)

ODENSE (Ekstra Bladet): Det er ikke kun rufferisagen, der i denne tid plager Anni Fønsby og hendes Erik. Det celebre par har nemlig ikke noget sted at bo fra midten af december.

Det har den rufferidømte brystbombe netop fortalt i retten i Odense, hvor ankesagen i disse dage er i fuld gang.

Det er parrets lejede elskovsrede på Norasvej i Charlottenlund, de skal forlade med deres etårige datter.

- Vi skal være ude den 12. i 12., sagde Anni Fønsby i retten, da hendes advokat spurgte til hendes boligsituation.

Venter med afklaring
Begrundelsen er, at Anni og Erik har leje sig ind i villaen, men den advokat, der ejer huset, vil nu selv bo der.

- Erik har jo en anden ejendom, der er til salg. Vil I bo der, ville advokat Ole Smidt vide.

- Nej, der har vi ikke lyst til at bo, fortalte Anni Fønsby.

Usikker fremtid
Det er i det hele taget en usikker fremtid, Erik og Anni går i møde. Hvis landsretten stadsfæster byrrettens dom, skal Anni i fængsel. Derfor har parret heller ikke travlt med afklare boligsituationen, før dommen er faldet.

- Ja, nu må vi se, så finder vi ud af det bagefter, sagde Anni.

I en pause uddybede Anni overfor Ekstra Bladet.

- Vi er ikke blevet opsagt endnu, men det bliver vi, for vi ved, de vil tilbage i deres hus, sagde hun.

- Men der er jo masser af huse til leje og vi bliver kimet ned af mennesker, det gerne vil leje ud til os, fortalte den rufferidømte kendis.