Stiv Møllehave lagt i håndjern

Digterpræsten Johannes Møllehave måtte sove brandert ud i detentionen, efter han tirsdag aften drak igennem på Hotel d'Angleterre sammen med rektoren for Lemvig Gymnasium

Hotel d'Angleterre er Danmarks mest respekterede hotel - og det stod ikke model til Møllehaves opførsel. (Foto: ekstrabladet.tv)
Hotel d'Angleterre er Danmarks mest respekterede hotel - og det stod ikke model til Møllehaves opførsel. (Foto: ekstrabladet.tv)

DOKUMENTATION: Se hele tv-interviewet med Møllehave i bunden af denne artikel

Natten mellem tirsdag og onsdag endte en hyggelig middag tragikomisk med en tur i asfalten for digterpræsten Johannes Møllehave.

Foran landets førende hotel - d'Angleterre på Kongens Nytorv i København - blev Møllehave og hans gode ven, rektoren for Lemvig Gymnasium, Lars Ebbensgaard, først lagt i håndjern.

Derefter blev de to herrer på henholdsvis 74 og 68 år lagt med hovedet ned i asfalten, inden uniformerede betjente satte et knæ i deres ryg for at pacificere dem.

Havde droppet sin antabus
For til sidst at køre dem til stationen på Halmtorvet til en tur i detentionen.

Årsag: En beruset Johannes Møllehave havde været for højrøstet efter hotellets mening.

- Normalt er jeg på antabus og tager det hver dag. Men jeg havde sprunget over, fordi jeg skulle mødes med min ven.

TV: Møllehave - jeg truede ikke nogen!

- Så fik jeg noget at drikke, og så bliver jeg endnu mere forrykt, siger Johannes Møllehave til Ekstra Bladet.

Hverken politiet eller ledelsen på Hotel d'Angleterre har ønsket at kommentere sagen.

Læs hele interviewet med Johannes Møllehave og Lars Ebbensgaard i Ekstra Bladet Torsdag. Her fortæller de om natten i detentionen og om, hvad der skete på Hotel d'Angleterre, inden politiet blev nødt til at komme og anholde dem.

EKSTRA DOKUMENTATION - HER ER HELE INTERVIEWET MED JOHANNES MØLLEHAVE:

1 af 2 Johannes Møllehave snakker ud om skandalen i dagens version af Ekstra Bladet. (Foto: Kristian Linnemann)
2 af 2 Hotel d'Angleterre er Danmarks mest respekterede hotel - og det stod ikke model til Møllehaves opførsel. (Foto: ekstrabladet.tv)
Mest læste i flash!
Hent flere