Nanna: - Jeg var i en slags psykose

Godt to år efter Hilmer Hassigs død taler Nanna for første gang om tabet og sorgen

Nanna Lüders taler for første gang om tabet af sin elskede Hilmer Hassig, der blevet slået ihjel i en trafikulykke i 2008. (Foto: All Over)
Nanna Lüders taler for første gang om tabet af sin elskede Hilmer Hassig, der blevet slået ihjel i en trafikulykke i 2008. (Foto: All Over)

Nannas verden faldt sammen en søndag formiddag i 2008, da to betjente ringede på døren og fortalte, at hendes elskede - musikeren Hilmer Hassig - var død. Dræbt i en trafikulykke få timer tidligere.

Nannas reaktion var et skrig.

Og selv om hun husker, at hun spurgte betjentene om ulykken fattede hun egentligt intet.

- Det tog enormt lang tid at fordøje. At få ind, at forstå, det var virkeligt. I langt tid befandt jeg mig nærmest i en form for psykose. Alting foregik som i drømmesekvenser. Også begravelsen, fortæller hun i et interview med ugebladet Søndag.

Det er første gang hun fortæller om sit tab og den store sorg.

Parret havde været til fest sammen hos nogle venner i en lejlighed nærmest lige over gaden fra Nanna. Hilmer forlod festen før Nanna, da han skulle tidligt op næste morgen.

Men han nåede aldrig de få meter hjem. Da han krydsede vejen blev han ramt af en taxa og var dræbt på stedet.

- Jeg kan huske, at en, der havde været nede i kiosken kom op og fortalte, at der vist var en, der var blevet kørt ned, men ingen af os tænkte på, det kunne være Hilmer, siger Nanna, der heller ikke undrede sig over, at hendes elskede ikke lå i hendes seng, da hun kom hjem.

- Jeg tænkte bare, han havde besluttet at tage hjem til sig selv.

Parret havde på det tidspunkt været kærester i halvandet år, men havde stadig hver sit hjem.

Postkort fra et vidne
I interviewet fortæller Nanna, at hun nogle dage efter ulykken fik et postkort fra en ung kvinde, der havde overværet ulykken. Hun tilbød, de kunne mødes, hvis Nanna havde lyst.

- Jeg ville gerne mødes. Jeg havde brug for at få detaljerne. Og jeg fik det hele at vide. Hvor han landede, hvilken stilling han lå i. Heldigvis var det ikke nogen drabelig ulykke. Der var ikke noget med blod og afhuggede lemmer. Det var jeg glad for at få at vide. Jeg går jo forbi det sted hver eneste dag. Det er helt absurd faktisk. Så jeg var nødt til at få sat de ting på plads.

Læs: Nanna: - Jeg er blevet misbrugt

Ud over tabet af sin elskede, betød Hilmer Hassigs død også, at Nannas datter Freja besluttede at flytte hjem til sin far, fordi hun, som Nanna udtrykker det 'havde behov for at skifte det hele ud'.

- Det var frygteligt for mig i starten. Jeg følte mig fuldkommen tilsidesat. Og som en dårlig mor. Men det viste sig, at vores forhold faktisk blev bedre af det, siger Nanna, der samtidig med, hun har kæmpet sig gennem sin sorg, har arbejdet hårdt på at få gjort albummet 'Nødigt, men dog gerne' færdigt.

Et album som Hilmer Hassig skulle have været producer på.

Læs: Nanna har skrevet en sang til Hilmer

- Flere gange undervejs havde jeg det sådan, at jeg ville ønske, jeg havde råd til at beholde pladen for mig selv, måske fordi det endte med at blive så privat i og med, at Hilmer døde undervejs. Men det betød også noget andet: Det blev pludseligt mit livs største udfordring at rejse mig op og gøre det album færdigt, siger Nanna og tilstår, at hun i den første svære tid havde meget svært ved at klare livet:

- I tiden lige efter kunne jeg simpelthen ikke udholde tanken om verden uden ham. Jeg syntes ikke verden var værd at leve i, når han ikke var der. Det har ændret sig. Og det er jo det primære.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere