Stakkels Helena: Har haft jetlag i en måned

Den 42-årige supermodel betaler prisen for sin jet-set livsstil i form af konstant jetlag

Helena Christensens jetlag er så voldsomt, at det føles som at tage stoffer.
Helena Christensens jetlag er så voldsomt, at det føles som at tage stoffer.

De fleste vil formentlig misunde Helena Christensen hendes jetset-livsstil, der byder på spændende rejser over det meste af kloden.

Men der er en bagside af medaljen konstaterer den 42-årige supermodel i et interview med InStyle Magazine:

- Jeg har haft konstant jetlag den seneste måned. Jeg forestiller mig at min omtågede tilstand skyldes en eller anden spændende form for stoffer - for sådan føles det, filosoferer Helena, der på det seneste har lagt vejen forbi Nepal, for at sætte fokus på den globale opvarmning.

Ville ikke være Miss Danmark
I samme interview afslører Helena Christensen desuden, at hun forsøgte at komme ud af kontrakten, da hun som 17-årig vandt Miss Danmark og opdagede at det indebar, at hun skulle opholde sig en måned i Panama i forbindelse med Miss Universe kåringen:

- Vi tilbød endda at betale præmiepengene tilbage, men de svarede igen med trusler om sagsanlæg. Det endte med at jeg befandt mig i en slags træningslejr i en hel måned - overvåget af vagter og med 12 timers prøver hver eneste dag. Sådan var skønhedskonkurrencerne dengang.