Brian Mørk: Sådan taber du 18 kilo

Hvis du gerne vil smide nogle hurtige kilo, så anbefaler komikeren Brian Mørk en skilsmisse

Brian Mørk og familien mens de stadig boede sammen. Billedet er fra oktober 2010. (Foto: Per Rasmussen)
Brian Mørk og familien mens de stadig boede sammen. Billedet er fra oktober 2010. (Foto: Per Rasmussen)

Han er vant til at lyve om alt i sit eget comedy-talkshow 'Brian Mørk Show', men heller ikke en habil løgner kan løbe fra en skilsmisse.

Det måtte Brian Mørk sande, efter konen Signe Weber gik fra ham i efteråret.

Han havde egentlig længe gået med tanker om, at han skulle smide nogle kilo, men skilsmissen gjorde, at det gik helt uden at løfte jern eller drikke urtete.

LÆS OGSÅ: Brian Mørk: Jeg var bare en spade

- Jeg tabte mig 18 kilo i løbet af to måneder, fordi jeg var deprimeret. Jeg følte slet ikke sult. Nogle gange måtte jeg minde mig selv om i løbet af en dag, at jeg hellere måtte spise nogle havregryn, fordi jeg ikke havde fået andet. Skilsmisse er verdens bedste slankekur, siger Brian Mørk til Her & Nu.

Brian Mørk fortæller, at det nu går bedre, og ekskonen bor stadig i Kalundborg med parrets fælles børn.

Selv er han klar med endnu en omgang af 'Brian Mørk Show' i næste uge.