Mie Moltkes hjemmeside hacket

Danseren Mie Moltke, der danser sammen med cykelrytteren Michael Rasmussen, har fået uvelkomment besøg på sin hjemmeside

Sådan ser Mie Moltke hjemmeside ud lige nu. (Screendump fra miemoltke.dk)
Sådan ser Mie Moltke hjemmeside ud lige nu. (Screendump fra miemoltke.dk)

Mie Moltke havde fredag aften travlt med at hjælpe sin kendis-dansepartner Michael Rasmussen videre i 'Vild med dans'. Og bagefter havde hun ikke blot problemer med at undgå Ekstra Bladets spørgelystne journalist.

Læs også: Vred Kylling nægter at tale med ekstrabladet.tv.

Hun måtte også sande, at hendes hjemmeside er blevet hacket, og der er blokeret for alt indhold.

Hackeren kalder sig Th3 KiLL3r, og præsenterer sig selv som en tunesisk hacker.

Han er flink nok til at publicere sine kontaktoplysninger, så man lige kan sende ham en mail med ris eller ros.

Bruger hjemmesiden professionelt
Det skal nævnes, at Th3 KiLL3r ikke nødvendigvis har sat sig ned og arbejdet på at få krammet på lige præcis Mie Moltkes hjemmeside.

Mange hackere laver nemlig programmer, der undersøger tusinder af hjemmesider for sikkerhedsbrister automatisk, og så slår til, når de ser en 'svag' hjemmeside.

I så fald må timingen siges at være fantastisk, hvis det er opmærksomhed, tuneseren angler efter, eftersom Moltke og Rasmussen er et af øjeblikkets mest omtalte tv-kendisser.

Læs også:Kyllingen: Aldrig på tale at forlade Vild med dans.

Mie Moltke bruger sin hjemmeside til at tiltrække kunder. Hun underviser både i dans og det populære fænomen Zumba.

1 af 3 Sådan ser Mie Moltkes hjemmeside normalt ud. (Screendump fra miemoltke.dk)
2 af 3 Mie Moltke er kendt fra Vild med dans. (Foto: Jan Unger)
3 af 3 Sådan ser Mie Moltke hjemmeside ud lige nu. (Screendump fra miemoltke.dk)

Skærm

Mest læste i flash!