Mads hopper på reklamehesten igen

Et par år uden jobs på PR-fronten har kostet skuespilleren mere end 600.000 kroner, men det råder en tv-tjans for Star Tour nu bod på

Mads  Mikkelsen  har tabt  tusindvis af  kroner i sit  reklamefirma,  men det er  han godt nok  i gang med at  lave om på.  I 2007 var Mads Mikkelsen særdeles aktiv på reklame- markedet. Således blev han både hyret til tv-reklamerne for Øresunds- og Storebæltsbroen og som H&M-model.(Foto: Esben Bekkebräten)
Mads Mikkelsen har tabt tusindvis af kroner i sit reklamefirma, men det er han godt nok i gang med at lave om på. I 2007 var Mads Mikkelsen særdeles aktiv på reklame- markedet. Således blev han både hyret til tv-reklamerne for Øresunds- og Storebæltsbroen og som H&M-model.(Foto: Esben Bekkebräten)
Mads Mikkelsen i badebukser og bar overkrop kan lige nu nydes i en sexet tv-reklame for det danske rejsebureau, Star Tour.

Det er der en rigtig god grund til.

Trods sin status som en af Danmarks få, internationale stjerner, har manden nemlig mere end svært ved at få økonomien til at løbe rundt i sine egne selskaber.

Således har han på to år tabt 661.507 kroner i det selskab, der håndterer hans reklamearbejde.

Det startede så godt
Det blev ellers stiftet med et brag af en indtjening på intet mindre end 923.154 kroner i 2007 – formentlig som følge af Mikkelsens rolle i reklamerne for Øresunds- og Storebæltsbroen og hans tjans som model for tøjfirmaet H&M samme år.

Men siden har der udelukkende været minusser foran tallene.

Sidste år indkasserede han således et tab på 116.081 og fortsætter med at spise af egenkapitalen, eller formuen, der nu er nede på knap 54.000 kroner efter at have været helt oppe at vende på lidt over 800.000 kroner.

Millionbeløb for at smide tøjet
De røde tal vil dog formentlig blive forvandlet til sorte nu, hvor Mads Mikkelsen har givet Stig Elling sit ja til at medvirke i en større kampagne for rejseselskabet.

Med hans nye tjans er der lagt op til en gedigen saltvandsindsprøjtning i næste års regnskab.

Hverken Mads Mikkelsen eller Star Tour ønsker at oplyse, hvad han får for sin deltagelse, men da vi har at gøre med landets højest betalte skuespiller, er der formentlig tale om et millionbeløb.

I det seneste regnskab erkender både Mads og hans kone Hanne, at det ser sløjt ud i selskabet, HM3. Vica ApS.

De kalder selv resultatet for utilfredsstillende.

Men de kan tage det helt roligt. Reklameindtægterne er kun en lille del af Mads’ samlede indtjening, og det er stadig de store roller i udlandet, der sørger for en behagelig tilværelse derhjemme.


1 af 2 Mads Mikkelsen har tabt tusindvis af kroner i sit reklamebureau, men det er han godt igang med at lave om på. (Foto: Esben Bekkebräten)
2 af 2 Mads Mikkelsen har tabt tusindvis af kroner i sit reklamefirma, men det er han godt nok i gang med at lave om på. I 2007 var Mads Mikkelsen særdeles aktiv på reklame- markedet. Således blev han både hyret til tv-reklamerne for Øresunds- og Storebæltsbroen og som H&M-model.(Foto: Esben Bekkebräten)