Fodbold-baby på vej

Viasat Sports smukke fodbold-vært er gravid. Barnet far er i Sydafrika for at dække VM i fodbold

Mette Cornelius tror, at hun venter en dreng. (Foto: TV3)
Mette Cornelius tror, at hun venter en dreng. (Foto: TV3)

Når Superligaen går i gang vil den opmærksomme seer hurtigt opdage, at maven på den kønne Viasat Sport-vært begynder at vokse.

Mette Cornelius er gravid og venter sammen med sin nye mand, Jes Mortensen, et julebarn. Det skriver Her & Nu.

Forhåbentlig bliver den lille ny interesseret i sport - og især fodbold. For ud over at Mette Cornelius arbejder som tv-vært på Viasat, så er Jes Mortensen journalist på TV 2 Sporten.

Gift med hemmelig baby i maven
Mette Cornelius og Jes Mortensen bliv gift i slutningen af maj. På det tidspunkt var hun allerede gravid. I dybeste hemmelighed. Nu er tv-værten så langt henne, at hun har fået det første glimt af junior.

- Jeg har fået set den lille baby, og det er den kønneste 13 uger gamle baby, der findes, siger Mette Cornelius efter den første scanning, som hun måtte opleve alene, fordi den kommende far dækker VM i Sydafrika.

Den lille sports-baby kommer efter planen til verden den 27. december.