Jes Holtsø synger ved narko-vens bisættelse

Jes Holtsø fra ’Talent 2009’ – bedre kendt som Børge fra Olsen-Banden synger en af sine Talent-sange på fredag ved sin vens bisættelse

Jes i selskab med reservedommeren Sanne Salomonsen. (Foto: Anthon Unger)
Jes i selskab med reservedommeren Sanne Salomonsen. (Foto: Anthon Unger)
Når den mangeårige narkoman Niels Franklin Christensen, 59, bisættes fra Hvidovre Kirke på fredag kl. 12, vil han blive sendt af sted af sin gamle narko-ven Jes Holtsø fra ’Talent 2009’ – bedre kendt som Børge fra Olsen-Banden.

Jes Holtsø vil synge et af numrene fra ’Talent 2009’, ’ What’s this road’, ved bisættelsen.

Niels Franklin Christensen opholdt sig på Egeborg, da Jes Holtsø kom i behandling i 1990. Jes kom ud af narkomisbruget. Niels, der er bror til stedets daværende ejer, Susanne Bech, faldt i og forlod behandlingen. Han døde ensom og på metadon i sin lejlighed i Valby efter mange års misbrug.

Jes Holtsø er nu sammen med sin pianist Morten Wittrock klar med et album i slutningen af februar eller begyndelsen af marts næste år.

– Jeg har fået forskellige tilbud bl.a. om en selvbiografi og en dokumentarfilm om mit liv, men jeg prioriterer musikken i første omgang, siger Jes Holtsø, der er scenetekniker på Det Kongelige Teater.

Nyt album
Siden ’Talent 2009’ har Jes Holtsø og Morten Wittrock arbejdet på et album, som de selv rejser penge til og udgiver.

De tre numre fra ’Talent 2009’ er med på albummet, og duoen arbejder p.t. med den amerikanske sangskriver Ray Weaver, der laver teksterne til Morten Wittrocks musik.

Genren er blues og soul.

Arbejdstitlen på albummet er ’What’s this road’, som Jes sang i semifinalen, og som formentlig udkommer som single inden albummet. Det udkommer i slutningen af februar eller begyndelsen af marts.
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen