Frank har mistet private nøgenfotos

Frank Hvam er ikke kun en klovn i serien af samme navn - komikeren har nemlig mistet intime billeder af sig selv og ekskæresten

Frank Hvam har mistet  intime billeder af sig selv  og ekskæresten. Det lyder som en epi sode af 'Klovn', men komikeren er åbenbart  også uheldig i det virkelige liv. (Foto: Foto: Maj-Brit Larsen Behi/All Over)
Frank Hvam har mistet intime billeder af sig selv og ekskæresten. Det lyder som en epi sode af 'Klovn', men komikeren er åbenbart også uheldig i det virkelige liv. (Foto: Foto: Maj-Brit Larsen Behi/All Over)
Vi har set hans blege bagdel adskillige gange i ’Klovn’. Alligevel er Frank Hvam bekymret over nogle særdeles intime nøgenbilleder af sig selv og en tidligere kæreste. Han har nemlig mistet billederne.

– Vi var unge og pjattede, og vi fotograferede hinanden nøgne. Jeg ville gerne have fremkaldt filmen, men det slog mig, at der ville være nogen i fotoforretningen, der ville kigge på billederne, og så turde jeg ikke, siger Frank Hvam til Euroman om baggrunden for, at de overhovedet blev taget.

Det værste var dog, at de forsvandt.

– Jeg havde filmrullen liggende i skuffen i flere år. Under en flytning forsvandt den. Det er nok den eneste ting, jeg sådan rigtig savner i dag, siger han.

Uheldig sexoplevelse
I samme åndedrag afslører den populære komiker, at han havde sex første gang, da han var 15-16 år.

– Jeg svævede på en sky dagene efter. Jeg er den kvinde evigt taknemmelig i dag og tænker tilbage på hende med stor kærlighed. Bagefter kunne jeg mærke, at drengevennerne ikke længere kunne få skovlen under én. Jeg havde taget hul på et nyt kapitel, siger Frank til månedsbladet.

Senere har der dog været en uheldig episode med en anden kvinde, han var i seng med.

For da hun blandede hans arbejde ind i samlejet, mistede Hvam lysten til hende.

– ’Tænk, her ligger jeg og har sex med Bjarne Goldbæk’. Midt under akten kiggede hun op på mig og sagde den sætning. Bjarne Goldbæk var en af de figurer, jeg spillede i ’Mandrillen’ på det tidspunkt. Det var et kæmpe turn-off. Jeg trillede bare af, siger en særdeles ærlig Frank Hvam.

Bange for mørket
Men mens han har fundet ud af, hvordan han skal håndtere kvinder, så har en gammel fobi igen taget bo i ham. Da han besøgte noget familie, blev han nemlig pludselig mørkeræd.

– Jeg var sikker på, at der var et monster derude et sted. Det eneste, man ved, er, at man ikke må give efter, ikke lave hurtige bevægelser eller stikke i løb. Hvis man begynder at løbe, vinder angsten. Totalt. Med stive, værdige skridt stavrede jeg tilbage mod lyset i hytten, lyder det fra Hvam.

Skulle en læser sidde inde med nøgenbillederne fra Frank Hvams fortid, formidler flash! dem gerne videre til komikeren.
1 af 2 Nu til dags danner Frank par med Anja Farsig. Og hvis komikeren stadig beskæftiger sig med fræk amatørfotografering, må man håbe, at han er lidt mere påpasselig med billederne. (Foto: Sofia Wraper/JP)
2 af 2 Frank Hvam har mistet intime billeder af sig selv og ekskæresten. Det lyder som en epi sode af 'Klovn', men komikeren er åbenbart også uheldig i det virkelige liv. (Foto: Foto: Maj-Brit Larsen Behi/All Over)

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere