Sofie Gråbøl ville være en dårlig betjent

- Jeg ville have været en utrolig ringe betjent i virkeligheden, siger Sofie Gråbøl, der selv blev overrasket over, at hendes makker viste sig at være skurken

Sofie Gråbøl har ingen planer om at droppe skuespil-karrieren og blive betjent i den virkelige verden. (Foto: Tine Harden / DR)
Sofie Gråbøl har ingen planer om at droppe skuespil-karrieren og blive betjent i den virkelige verden. (Foto: Tine Harden / DR)

Det var ikke kun Mikael Birkkjær, der til det sidste var forvirret omkring identiteten på morderen. Også Sofie Gråbøl blev overrasket over, at det var hendes makker, der var gerningsmanden.

– Søren Sveistrup (manuskriptforfatteren, red.) lavede en dobbeltfinte med mig og Mikael. Han havde indviet os i, at Strange var Perk, men det lå i luften, at det var en anden. Jeg var i hvert fald overbevist om, at det var en anden og havde Søgaard i kikkerten, siger Sofie Gråbøl, der erkender, at vi skal være glade for, at hun ikke blev betjent i den virkelige verden.

– Jeg ville have været utrolig ringe og alt for sød, siger hun til Ekstra Bladet.

Sofie Gråbøl fik på et møde med manuskriptforfatteren og Mikael Birkkjær at vide, at det var Strange, der var morderen.

– Og det var jeg glad for på vores vegne, fordi vi så bedre kunne spille rollerne. Når hele feltet er åbent, er alt i spil. Nogle gange var det rigtig godt, at vi ikke vidste, hvem der var morderen, mens det andre gange var sådan ’nå, hvis jeg havde vidst det, kunne jeg have spillet anderledes’, siger Gråbøl, der i serien havde en flirt kørende med den mand, hun altså endte med at dræbe.

– Jeg tror, hun er tiltrukket af ham. Men det er min mellemregning. Jeg tror, hun er draget af mørket. Det ligger dybt i hendes natur. Hun har selv så meget mørke i sig.

– Var det så et chok, at hun skulle skyde ham?

– Chokket var mere, at det var ham, som hun havde fornemmet. Det var jo et svigt. Men hun går styrket ud af det, og det endte jo med, at hun måtte klare det hele selv, siger Gråbøl.

Ligesom Mikael Birkkjær er hun glad for at have været med i DR-serien, der har samlet landet søndag aften.

– Det har været fantastisk, fordi historien har været så intens. Den har været så ultimativ og vigtig, selv om det er druknet lidt i ’who did it’, siger Sofie Gråbøl.

– Men sig mig, hvad skete der med din berømte, røde sweater?

– Det ved jeg sgu ikke. Den er sikkert på bunden af hendes vasketøjskurv. Det har ikke optaget mig så meget. I første sæson forstod jeg godt alt det der omkring mine sweaters, fordi det var et billede på en kvindetype, som folk syntes var sjov. Men det var ikke det samme i anden sæson.

LÆS OGSÅ: Forbrydelsen-morderen var meget tæt på at tale over sig

LÆS OGSÅ: Vær med til at give stjerner og bedømme 'Forbrydelsen II'

LÆS OGSÅ: Ekstra Bladets tv-anmelder bedømmer sidste afsnit af 'Forbrydelsen II'

LÆS OGSÅ: 'Forbrydelsen III' tidligst i 2011

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere