Sidney Lee får lejlighed til 12 mio. kr

Sidney Lees far har haft tegnedrengen oppe af lommen og spenderet mere end 12 millioner kroner på en lejlighed til sin søn

Sidney Lee flytter nu sammen med kæresten Zara i en kæmpe lejlighed - som er betalt af far.  (Foto: Uffe Kongsted / Starlounge.com)
Sidney Lee flytter nu sammen med kæresten Zara i en kæmpe lejlighed - som er betalt af far. (Foto: Uffe Kongsted / Starlounge.com)
Sidney Lee har altid haft store armbevægelser. Og fra januar får han pladsen til at slå ud med dem.

Der flytter han ind i en 380 kvadratmeter stor lejlighed med ti værelser på Vesterbrogade i København.

– Min far har købt den til mig for 12,1 millioner kroner, siger en glad Sidney Lee til Ekstra Bladet.

Ifølge reality-fænomenet Sidney er det ikke kun ham, der nyder godt af farmands formue, som er en arv fra Sidneys farfar.

– Min søster fik en lejlighed på 407 kvadratmeter i Stormgade af vores far. Det er ham, der betaler, men de står i vores navn, siger Sidney Lee.

Han får for lidt
Han glæder sig til at flytte ind i de herskabelige lokaler, fordi han for tiden bor sammen med fire venner og kun har et enkelt værelse til sin rådighed. Det betyder, at der ikke er plads til kæresten, Zara Yüksel.

– Lige for tiden bor hun i en 30 kvadratmeter stor lejlighed i Århus, men der er ikke noget, der holder hende der, så hun vil gerne flytte ind, så det er da planen, siger den tidligere singlefyr.

Et faktum, han glæder sig til. Lige for tiden mødes de nemlig kun omkring to gange om måneden, når Sidney er gæstebartender i Jylland.

– Så får du ikke så meget sex?

– Nej, kun to gange om måneden, sukker Sidney.

Der ellers kan oplyse, at der ikke mangler tilbud på den front, efter at han er blevet kendt.

– Jeg får en masse tilbud. Specielt på Facebook, hvor kvinderne skriver ting som ’ta’ mig, jeg ta’r den til roden’ eller ’kom til Taastrup og knep mig’. Men jeg holder mig i skindet. Zara er kvinden i mit liv, fastslår Sidney.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere