Mascha om fyret DR-kollega: - Det er klamt

Mascha Vang er skuffet og rystet over afsløringerne af sin pigeglade DR-kollega Anders Bonde

Mascha Vang har været glad for at arbejde sammen med Anders Bonde. (Foto: Anthon Unger)
Mascha Vang har været glad for at arbejde sammen med Anders Bonde. (Foto: Anthon Unger)
Mascha Vang, Anders Bondes kvindelige medvært på P5000, er chokeret over Ekstra Bladets afsløring af den 32-årige stand-uppers fatale sexchat med en blot 15-årige pige.

– Hele ugen har jeg gået med ondt i maven over, hvor synd det er for Anders, at han var blevet bortført og gennembanket – tilsyneladende helt umotiveret.

– Jeg har aldrig haft en bedre kollega, og så viser det sig, at han oven i købet lyver sig til en fræk aftale med en 15-årig.

– Det er både afskyeligt og dumt, og jeg er både ærgerlig og chokeret over afsløringen.

– Jeg har opfattet Anders som en rigtig sød fyr og god kollega. Et er, at vi kan joke med den slags ting, som han har gjort – jeg kunne aldrig forestille mig, at han ville gøre sådan noget.

– Jeg kan da godt forstå, at en 15-årig gerne vil fotograferes og har drømme om en modelkarriere, men at han lyver om sin identitet for at mødes med en purung pige – det er bare klamt.

– Har han endelig behov for ungt selskab, kan han da i det mindste være ærlig om, hvem han er. Jeg synes, at situationen lige nu er et helvede – både for pigen, for os og også for Anders. Jeg er virkelig skuffet og rystet.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere