Casper C vil ikke giftes

Casper Christensen og Iben Hjejle skal ikke giftes. Det fortæller han i sjældent interview med Se og Hør

Casper Christensen og Iben Hjejle til premieren på filmen 'Flugten'. (Foto: Mogens Flindt)
Casper Christensen og Iben Hjejle til premieren på filmen 'Flugten'. (Foto: Mogens Flindt)

Casper Christensen og Iben Hjejle kommer ikke til at kalde sig mand og kone foreløbig, hvis det står til den landskendte komiker.

Således siger han til Se og Hør, som han tidligere har haft et mildest talt anstrengt forhold til, at parret ingen planer har om at indtræde i den hellige ægtestand.

- Jeg er 41 år, og der er allerede tre børn i huset. Jeg tror, at mange mennesker, som har været skilt og finder en ny partner, kender det der med, at man tager tingene mere stille og roligt.

- Man har ikke på samme måde behov for at statuere et eksempel og blive gift, fortæller komikeren til ugebladet.

Blot et udsagn blandt flere i et stort interview, der med garanti aldrig ville være blevet gennemført, da chefredaktøren hed Henrik Qvortrup.

Hele interviewet kan læses fra i morgen i Se og Hør.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere