Camilla vred på tv-producere

Danske Camilla Dallerup er vred på producerne for det tv-show, hun netop har forladt. Hun mener, at de kun fokuserer på modellen Katie Price

Danseren Camilla Dallerup fik nok af Katie Price. (Foto: Daily Mail)
Danseren Camilla Dallerup fik nok af Katie Price. (Foto: Daily Mail)

Den danske danserinde, Camilla Dallerup, har netop forladt junglen i det britiske realityshow 'I'm A Celebrity... Get Me Out Of Here!'.

Og nu er hun blevet frustreret over, at producerne har størst fokus på brystbomben Jordan (med det borgerlige navn Katie Price), hvorfor hun nu har døbt programmet 'The Katie Show'.

- Vi gik alle ind i junglen sammen, og vi havde bondet i løbet af de første to dage derinde.

- Så, om mandagen, kom Katie Price. Og jeg er bange for, at det nu er 'The Katie Show'.

- Jeg kan fortælle jer, at der har været så mange morsomme episoder derinde. Folk som George Hamilton har fortalt os nogle utrolige historier om de personer, han har mødt. Alle derinde har haft virkelig spændende liv, men det er slet ikke blevet vist til seerne.

- Som jeg har forstået det, er det eneste, der er blevet vist af mig, omkring fem minutter, hvor jeg græder og er syg, siger Camilla Dallerup til Daily Star.

Hun hævder desuden, at også de andre celebriteter føler sig intimideret af Katies tilstedeværelse. Det var netop i dette realityprogram, hun for alvor blev kendt i England, og her hun mødte sangeren Peter Andre, der senere skulle blive hendes mand og eksmand.

- Jeg var bange. Jeg vidste, hun kunne være en stor mundfuld, og jeg holdt altid mere med Peter.

Camilla forlod showet, fordi hun ikke kunne nøjes med den mad, deltagerne er begrænset til.

- Som den atlet, jeg er, er jeg vant til en særlig diæt og naturligvis træning, siger Camilla Dallerup, der nu er blevet erstattet med bokseren Joe Bugner.

1 af 2 Modellen Katir Price har det med at tiltrække sig opmærksonmhed. Det er der to grunde til ... (Foto: AP)
2 af 2 Danseren Camilla Dallerup fik nok af Katie Price. (Foto: Daily Mail)

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere