Dansk Playmate i Bunnyland

Nøgenheden var grænseoverskridende for den danske Playmate Barbara Zatler, var til fest i Hugh Hefners legendariske Playboy Mansion

Den danske model Barbara Zatler, der som den blot femte danske kvinde har smidt tøjet i mandemagasinet Playboy, har netop været på besøg i moderskibet.

Nærmere bestemt det berømte og berygtede Playboy Mansion, som den nu 83-årige libertiner Hugh Heftner har ikoniseret som det måske ultimative symbol på den amerikanske drøm. En drøm om frigørelse fra moralsk hykleri og seksuel undertrykkelse.

Og at det går vildt for sig til festerne i hedonismens paradis. Og at drømmen blev udlevet til fulde i Hefs hus, kan Barbara så absolut bekræfte. Faktisk var oplevelsen stærk kost for den 28-årige blondine.

- Jeg tænkte bare: 'Det her er ikke som de danske fester'.

- Pigerne rendte rundt uden en trevl på. De festede og dansede op af stripperstænger. Det var ... altså fyrene kunne bare glo lige op i dem.

- Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere. Så jeg stod sådan lidt ... 'øh, okay'.

Stjernestatus
- Mig og min veninde var de mest påklædte til festen, fortæller Barbara, der blandt andet oplevede, hvor stjerneagtigt der var at være Playmate i de kredse.

- Hun kom bare over til mig og skreg. Hun ville vide alt om mig, og så kiggede hun forbavset på mig og sagde: 'Hvorfor har du så tøj på? Det skal du da ikke.'

- Det var ret grænseoverskridende at opleve. Det er fint nok, at andre gør det. At de har det så godt med deres kroppe, at de vil gå nøgne rundt, men jeg foretrækker tøj. Det er lidt varmere, griner Barbara Zatler, der dog kan ses ganske afklædt her og her.

De mange tilstedeværende mænd delte ikke Barbaras undren. De nød derimod de spontane stripshow i fulde drag.

- Mændene var jo helt vilde. De nøgne piger stod bare på et podie og dansede ved pælene, og fyrene stod jo fandeme i kredse rundt om dem og filmede dem. Det kunne de lide, hævder den blonde Playboy-model.

Man har hørt meget om den der berømte grotte. Var du der?

- Nej, jeg hoppede godt nok i poolen sammen med min veninde, men jeg kom ikke ind i grotten.

Det siges jo, at man kan blive gravid af at bade der ...

- Adr! Puha, lad være med at sige sådan noget. Men det lugtede altså rimelig meget af klor, så hvis der havde været noget der, så var det vist blevet slået ihjel.

Barbara Darinka Zatler blev i Los Angeles i ti dage, hvor hun blandt andet lavede billeder med fotografen Michael Vincent, optrådte i Playboy Radio sammen med komikeren Al Madrigal og landede aftaler om blandt andet at skulle være vært for den kommende Super Bowl-event i The Mansion.

1 af 3 Barbara Zatler sammen med fotografen Micheal Vincent. (Privatfoto)
2 af 3 Hugh Hefner i vanligt selskab med tre blondiner. (Privatfoto)
3 af 3 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere