Fra klatretøs til pornotøs

Girlpower: Julie Zangenberg har taget turen fra sød barnestjerne til seriøs skuespiller med fræk teaterkomedie som første stop

- Det er rart at få en 'voksenrolle' og vide, at jeg ikke bare har fået den, fordi jeg var nuttet, eller hvad det nu var, der gav mig børnerollerne, siger Julie Zangenberg. (Foto: Anthon Unger)
- Det er rart at få en 'voksenrolle' og vide, at jeg ikke bare har fået den, fordi jeg var nuttet, eller hvad det nu var, der gav mig børnerollerne, siger Julie Zangenberg. (Foto: Anthon Unger)

Hun bragte girlpower ind i dansk børnefilm og blev samtidig hele landets lille darling som 12-årig med titelrollen i filmen 'Klatretøsen'.

I dag er Julie Zangenberg 20 og arbejder med samme modighed som hendes film-alias. Efter at have holdt pause fra skuespillet siden sin rolle i 'Fakiren fra Bilbao' fra 2004 er den blonde pige klar til skuespillet igen – denne gang på de skrå brædder.

Det er dog ikke en hvilken som helst rolle, hun får comeback i.

I komedien 'Pornotopia', der havde premiere i går på Frederiksbergscenen, spiller hun en ung, ambitiøs pornoskuespillerinde. Og det kræver blandt andet, at den tidligere barnestjerne smider kludene foran publikum.

– Jeg har det helt fint med det. Det lyder måske let at sige, at jeg er 'en fri person', men det betyder altså ikke så meget for mig. Det er jo bare en krop, fortæller hun.

– Når man siger ja til noget, så er det det mest naturlige for mig at sparke til den ét hundrede procent. Og så er det altså heller ikke værre – jeg er jo ikke nøgen hele tiden, kun en enkelt gang. Resten af tiden er jeg jo i kostumer, fransk stuepige og sådan.

– Hvad sagde dine forældre, da du kom hjem og sagde 'hej, jeg skal spille pornoskuespillerinde'?

– Jeg serverede det ikke lige på den måde. Der kom en masse ord, før jeg sagde 'Pornotopia'. De spurgte, om jeg skulle være nøgen – der måtte jeg jo sige ja – og om jeg skulle have sex på scenen. Så måtte jeg forklare, at vi altså bare lader som om, vi gør det, siger hun med et lille grin.

– Men de ved godt, at jeg ikke vil gøre noget, der går over min grænse.

– Hvor går din grænse da?


– Der har været tidspunkter, hvor jeg har sagt nej. Jeg har sørget for at få medbestemmelse over mine kostumer. Og på et tidspunkt syntes nogen, det ville være sjovt, hvis jeg havde sæd i hovedet – teatersæd, altså. Eller hvad man nu kalder det. Men det ville jeg ikke, for det er altså for plat.

– Jeg har også sikret mig, at der ikke er nøgenbilleder af mig i PR-materialet.

– Hvad er så galt ved nøgenbilleder?

– Det skal ikke handle om, at jeg er nøgen, men om stykket. Jeg er også sikker på, at man ikke tænker 'hun var nøgen', men 'hvor var det et godt og sjovt stykke', når man har set det. Det er ikke fordi, jeg vil være flov, hvis der kommer et kornet mobilbillede af mig i det bare ingenting ud.

– Føler du dig sexet, når du står der på scenen mere eller mindre nøgen?

– Det er i hvert fald meningen, at jeg skal være sexet. Jo, der er da nogle kostumer, jeg kan lide. Mit Heidi-kostume for eksempel – det ser jeg sød ud i.

– Har du brugt lang tid i fitnesscentret for at være lækker, når nu så mange mennesker skal se dig nøgen?


– Jeg har ikke trænet mere, end jeg normalt ville. Jeg ved godt, jeg ikke har en modelkrop, og at mine bryster er lidt små. Men det er altså kun meget få, der er perfekte, og jeg vil gerne vise, at jeg har det fint med min krop alligevel.

Og mon ikke andre også har det helt fint med Julies krop, når hun spiller den stærke pornoskuespillerinde i 'Pornotopia'?

– Min søster på 16 er vist lige pludselig blevet meget populær hos sine drengevenner. De håber på at få billetter til stykket, efter de hørte, at jeg er nøgen.

1 af 3 Zangenberg spiller over for - eller under - Anders Juul i 'Pornotopia'. (Foto: Miklos Szabo)
2 af 3 Det var sjovt at indspille 'Klatretøsen', men ikke altid lige sjovt for Julie at være Klatretøsen på sodavandsdiskoteket. (Foto: Niels Juncker-Jensen)
3 af 3 - Det er rart at få en 'voksenrolle' og vide, at jeg ikke bare har fået den, fordi jeg var nuttet, eller hvad det nu var, der gav mig børnerollerne, siger Julie Zangenberg. (Foto: Anthon Unger)

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere