Jeg øver mig i at nyde livet

Tag det dog roligt: Multikunstneren Erik Clausen gider ikke tidens trend met, at alt og alle skal gøres til et problem

- Det store problem ved at lave en biografi er at erkende, at ens liv er datid. Især når man som jeg er verdensmester i fortrængning, siger Erik Clausen. (Foto: Jan Sommer)
- Det store problem ved at lave en biografi er at erkende, at ens liv er datid. Især når man som jeg er verdensmester i fortrængning, siger Erik Clausen. (Foto: Jan Sommer)

– Lav nu et forskønnende billede, siger Erik Clausen, da fotografen trækker ham udenfor og over gaden til Enghave Plads for at udnytte det sidste glimt af dagslys over Vesterbro i København til at lave billeder.

Ti minutter senere er den 67-årige filmmand med meget mere tilbage i køkkenet i den stuelejlighed, der rummer firmaet Clausen Film. Mens han sætter vand over til pulverkaffe, beklager han, at en pære er sprunget.

I et værelse ved siden af er Anders Refn i gang med at klippe Clausens nye film, 'Frihed på Prøve'. Optagelserne er netop blevet færdige - samtidig med at Erik Clausen i samarbejde med journalisten Kirsten Jakobsen har lagt sidste hånd på selvbiografien 'Clausen'.

En skildring af knap syv årtiers liv og de mennesker og begivenheder, der har været med til at præge ham.

– 'Et forskønnende billede' bad du om. Er du blevet forfængelig på dine gamle dage?

– Jamen, altså... nej, ikke mere end alle andre. Ellers ville jeg jo nok bruge lidt mere tid i fitnesscentret.

De gamle er sjovest
– Hvordan har du det egentlig med alder?

– Alt er jo så ungdomsfikseret. Men jeg nyder at udnytte den slitage, jeg med årene har fået. I gamle dage talte man om alders-visdom - det er knap så moderne og anerkendt i dag. Men gå en tur i zoo og kig på aberne - det er jo de gamle aber, der er sjovest. Det gælder også for mennesker, synes jeg.

– Jeg nyder, at jeg - også kunstnerisk - kan udnytte den patina og tyngde, der kommer med alderen.

– Og hvad har du så lært med årene?

– At man skal lære at åbne sanserne og bare nyde. Det har jeg selv haft svært ved. Jeg er jo opdraget til at knokle hårdt ud fra devisen om, at man skal yde, før man kan nyde og altså gøre sig fortjent til at holde fri. Min mor sagde altid, at lediggang er roden til alt ondt.

Beundrer dagdriverne
Erik Clausen sender et blik i retning mod Enghave Plads og siger:

– Jeg beundrer faktisk dagdriverne på bænken derude. For mig er det at slappe af noget, jeg arbejder på. Min arbejdsiver har været så grel, at mine børn engang fotograferede mig, da jeg lå i en havestol, fordi det syn var så sjældent.

– Men jeg er på sporet af at lære bare nyde livet. Pernille (hustruen gennem 43 år, red.) er en god læremester på det felt.

Clausen griber ud efter prøvetrykket af bogen - det er første gang, han har den i hånden. Bladrer sig frem til først et ungdomsbillede og siden et aktuelt billede af sin elskede:

– Er hun ikke smuk? siger han med en helt særlig ømhed i stemmen.

Stadig forelsket
– Du virker stadig forelsket efter mere end 40 års ægteskab?

– Det er jeg. Men det er mig en gåde, hvordan hun har kunnet holde mig ud. På den anden side så har vi jo i virkeligheden slet ikke været sammen så længe. Jeg har jo været væk i lange perioder på grund af arbejde.

– Det er faktisk en del af forklaringen på forholdets succes. Jeg kan virkelig anbefale, at man ikke render hinanden på dørene, og at man i øvrigt har hver sit arbejdsværelse. Rummelighed er en god ide i et parforhold.

– I bogen skriver du om tilgivelse som noget, alle har mennesker har behov for. Har du noget, du gerne vil tilgives for?

– Selv om jeg ikke har dårlig samvittighed over at have arbejdet så meget, som jeg har gjort, tænker jeg da på, om jeg har været en god far.

Fraværende og hidsig
– Jeg har jo både været meget fraværende og også fået raserianfald... Jeg har lidt svært ved at tale om det, men jeg ku' lave gode billeder af det på film.

– Men mine børn kigger da stadig væk kærligt på mig. Deres mor og jeg er meget forskellige Det har præget børnene - de er umiddelbart mere civiliserede, end jeg er.

– Én ting har vi dog altid været fælles om i familien: Vi har grinet meget. Det er en vigtig ting at holde fast i alle livets forhold og situationer - at kunne grine.

– Desværre er der i dag en tendens til at problematisere alt: Måske er de æbler, vi sidder med her, giftige, og mon ikke drengen med ild i røven i virkeligheden er et damp-barn, og hvad med skaderne ved passiv rygning? Tag det dog roligt.

Døden er tættere på
Clausen skærer en grimasse:

– Der er så mange repressive fænomener, at man er ved at blive vanvittig, men hvis vi som samfund ikke har andre problemer, så må det jo gå meget godt.

– De virkelig store problemer er fejet ind under gulvtæppet. Man ku' altså lave virkelig sjove film om, hvad der ligger der.

– Med alderen kommer døden også tættere på. Du fortæller i bogen, at din mors død for et par år siden fik dig til at indse, at heller ikke du er udødelig; at der - som du skriver - 'ikke er så mange sæsoner tilbage'...

– Sandt, men det er ikke noget, jeg går og tænker på til daglig. Men når jeg i forbindelse med bogen har beskæftiget mig med fortiden i så mange timer, er det klart, at jeg må erkende, at jeg er kommet mere end halvvejs gennem skoven. Det kan være hårdt.

– Det store problem ved at lave en biografi er at erkende, at ens liv er i datid. Især når man som jeg er verdensmester i fortrængning.

– Jeg føler mig altså sprællevende, men jeg var uforberedt på, at konfrontationen med fortiden har været så udmattende og så bevægende.

Jeg tror på engle
– Forlaget har længe plaget mig om en biografi, og da jeg endelig sagde ja, tænkte jeg, at jeg ville skrive den selv. Men jeg måtte erkende, at så ville det aldrig blive til noget. Men arbejdet med bogen har givet mig lyst til at skrive prosa.

– Du skriver også om engle...

– Ja, for jeg tror på dem som en slags lys, der kan komme fra visse kvinder. Deres aura bliver så stærk. Hvis man har evnen til at se det lys, så giver det en stor energi, og jeg tror på energier. Vi mennesker er bare tilbøjelige til at holde dem nede.

– Norge har en prinsesse, der er blevet grundigt til grin på at fortælle om sin engletro...

– Hvis man er født som prinsesse eller prins, er man automatisk undertrykt og stakkels, se på kronprins Frederik. Øh, nej... Nu er du ved at få mig til at tale om kongehus og politik. Det gider jeg ikke lige nu. Men du kan sige, at når nogle af os tror på engle og mirakler, er det, fordi vi har været nødt til at tro på det.

Vi mangler kærlighed
– Du har altid været samfundsbevidst, men din bog er mere kærlig og poetisk end politisk...

– Kærlighed er også politik - men i moderne politik er der ikke anstrøg af kærlighed. Kærlighed er at favne. Du skal kunne elske for at give, og den evne ser jeg ikke hos dagens politikere. Jeg kan ikke se anstrøg af hverken kærlighed eller humor i dansk politik.

– Der er kommunalvalg om et øjeblik. Du skal vel hen at sætte et kryds?

– Hm. De skal fandeme gøre sig fortjent til at få min stemme...

Bogen 'Clausen' udkommer på fredag 13. november.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere