Sidney Lee: Alle kender mig - også statsministeren

Når statsministeren siger, at han hverken kender Sidney, Anni eller Erik, så må han enten have god humor eller være temmelig blank. Det mener Sidney Lee i hvert fald

- Lars kigger op på mig, fordi jeg lige har spurgt ham ad, om vi skal bytte bukser, fortæller Sidney Lee, der i dagens anledning havde stramme, gule tiger-gamacherbukser på.(Foto: Theis Mortensen)
- Lars kigger op på mig, fordi jeg lige har spurgt ham ad, om vi skal bytte bukser, fortæller Sidney Lee, der i dagens anledning havde stramme, gule tiger-gamacherbukser på.(Foto: Theis Mortensen)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil hverken ses sammen med eller kendes ved reality-fænomenet Sidney Lee.

Det er kommet frem efter, at de to kendisser - på hver deres område - mødte hinanden i 'Det nye talkshow' med Anders Lund Madsen på DR1 den 2. oktober.

Før udsendelsen stod Sidney og Løkke og snakkede, og en fotograf forevigede dette øjeblik.

Både Sidney Lee og fotografen lagde billedet ud på deres Facebook, men allerede dagen efter blev de begge kontaktet af DR.

- DR ringer til mig for at bede mig om tage billedet af min Facebook. Statsministerens pressechef, Søs Marie Serup, har sagt de skal trække det tilbage. Det er sgu okay med mig.

Alle kender mig
Men Sidney synes bestemt ikke, at det er okay, at statsministerens råber op med, at han ikke kender Sidney. Allerede før showet siger Lars Løkke til Sidney, at han ikke ved, hvem han er.

- Seriøst. Selvfølgelig ved han det. Alle i Danmark ved jo, hvem jeg er, siger Sidney og fortsætter:

- Jeg spørger ham, om han så heller ikke kender Anni og Erik? 'Nej burde jeg da det', svarer han. Helt ærligt, som om han ikke kender de tre mest kendte personer i Danmark. Enten har han bare meget sort humor, og ellers burde han nok følge lidt mere med. Det er trods alt ham, der leder Danmark.

Løkke benægter stadig
Lars Løkke holdt i dag på det ugentlige pressemøde i Statsministeriet stadig fast i, at han ikke kendte Sidney Lee før talkshowet.

- Det er et glimrende billede. Jeg tror, at der findes mange private billeder af mig, som er meget værre. Men der er altså ting, som optager mig mere end reality-shows, sagde han.

Løkke benægtede også, at der er tale om et forsøg på at styre, hvilke billeder af ham, som kommer til offentlighedens kendskab.

Sidney havde en sidste kommentar til, at statsministeren ikke vil ses på et billede sammen med ham.

- Det er jo komplet latterligt.

Se Sidney Lee i 'Det nye Talkshow':

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere