Clemens flytter/flygter til New York

Korlederen skal ikke kun på ferie hos sin kæreste i New York. Han flytter/flygter derover for at battle Remee og begynde at skrive popsange på engelsk

Clemens glæder sig til at komme væk fra al virakken, som hører med, når man er en del af et tv-show i bedste sendetid. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Clemens glæder sig til at komme væk fra al virakken, som hører med, når man er en del af et tv-show i bedste sendetid. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Clemens kan i morgen opleves i kor-programmet 'AllStars' på TV 2. Han er med egne ord 'en af de tre skaldede stoddere', der er tilbage i showet. De andre er som bekendt René Dif og Peter Belli.

Når al virakken omkring showet er slut, flytter rapperen til USA, og det er ikke kun på ferie i to måneders tid, som Se og Hør skriver i dag.

Clemens rykker de danske teltpæle op og flytter i 'kendtheds-faktor ly'. Sådan beskrev han beslutningen i morges, da han var gæst i 'Morgenfabrikken' på The Voice.

- Jeg har en lejlighed i Williamsburg, der venter på mig, og en varm kæreste, der også venter på mig, fortalte han til Uffe Holm, Christiane Schaumburg-Müller og Martin Veltz i morgenprogrammet.

Rapperen vil gerne 'væk fra det der tv-show og Billed-Blads-noget', lød den nærmere forklaring.

Vil battle Remee
Fra sin og kærestens to et halvt værelses lejlighed i NY har Clemens planer om at søge inspiration, og så vil han tage kampen op mod Remee. I hvert fald bevæger han sig ind på 'X Factor'-dommerens domæne.

- Jeg har en drøm om at begynde at skrive popsange for andre på engelsk.

- Jeg har ingen ambition om at blive en engelsksproget rapper. Så skal det kun være sådan noget for sjov noget nede på gadehjørnet, sagde Clemens i The Voice.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere