Bliv pot og pande med Casper

Fra i dag behøver komikeren ikke længere selv lave mad

Casper Christensen er glad for, at det er køkkenchefen Ronni Mortensen, der svinger panderne. (Foto: Linda Johansen)
Casper Christensen er glad for, at det er køkkenchefen Ronni Mortensen, der svinger panderne. (Foto: Linda Johansen)

Hvad gør man, hvis man ikke er en knag i køkkenet og dybest set ikke rigtig gider kokkerere.

Man gør som Casper Christensen og åbner sin egen restaurant.

Nu behøver komikeren ikke længere selv at rode med gryder og pander hjemme i privaten. I stedet kan han smutte ned i sin egen restaurant, Congo, der i dag åbner i St. Kongensgade 34.

- Ja, jeg kan godt berolige folk med, at det ikke er mig selv, der står i køkkenet, siger Casper, da Ekstra Bladet får lokket ham ud i køkkenet, hvor køkkenchefen Ronni Mortensen huserer.

Læs også:

Se også: Casper er blevet ven med landets mægtigste mand

- Kan du da ikke lave mad?

- Joooo, til husbehov. Jeg er ikke professionel på nogen måde. Isabel er god til at lave mad, men vi skiftes da til det. Og ind i mellem - men ikke tit - er det børnene, der står for madlavningen derhjemme, siger den nye restaurant-ejer.

Han spiser hjemme, når han har sine børn, men går som regel ud, når han og Isabel er alene.

- Og nu kan jeg spise gratis her. Vi er nogle få, der kan spise gratis her, siger han med et stort smil, mens han gransker menukortet.

Læs også:

Se også: Sprut og sex keder Casper Christensen

Selv får han ikke noget med den daglige drift at gøre. Sammen med fem andre ejer han stedet og har primært været med til at indrette den mørke, lidt hemmelige restaurant.

Men hvad i alverden får en professionel tv-mand til at kaste sig ind i dén branche. Ifølge Casper drejer det hele sig om lysten til at sætte ting i gang.

Læs også:

Se også: Casper og Emil i partnerbytte

- Jeg er rigtig god ven med dem fra natklubben Simon’s, og vi havde længe talt om at åbne vores eget sted, hvor voksne mennesker kan komme og spise og sidde længe og hygge ved bordet bagefter. Og så ringede de en dag og sagde, at nu havde de fundet stedet, forklarer Casper om den overraskende karrierevending.

- Bliver du så endnu rigere nu?

- Jeg er ikke i det for pengene, men fordi jeg synes, det er sjovt. Så selv om det gik godt med de tre prøveaftener, vi har haft, så ved jeg ikke, om jeg bliver velhavende af det, siger Casper.

Han kan dog se frem til væsentlige besparelser på husholdningsbudgettet, nu hvor han aften efter aften kan slå ud med armene og invitere Isabel i byen.

1 af 2 Komikeren er glad for, han nu kan spise gratis på restauranten. (Foto: Linda Johansen)
2 af 2 Casper Christensen er glad for, at det er køkkenchefen Ronni Mortensen, der svinger panderne. (Foto: Linda Johansen)
Mest læste i flash!
Hent flere