Kendte: Det store tabu at sige, hvad man tjener

Ekspert: Enten praler folk, hvis de pludselig tjener kassen, eller også underdriver de, for ikke at være blærerøve

Jeg vil tro, at jeg gennemsnitlig har 45.000 kr. om måneden, siger Mads Christensen. Foto: Kristian Linnemann
Jeg vil tro, at jeg gennemsnitlig har 45.000 kr. om måneden, siger Mads Christensen. Foto: Kristian Linnemann

- Det er 130.000 kroner før skat, jeg får samlet lige nu.

Linse Kessler skjulte ikke sin egen løn, da hun talte om sine svulmende selvangivelser i gårsdagens Ekstra Bladet. Men hendes åbenhed er lige så atypisk som resten af tv-personligheden. Danskere taler helst ikke om løn.

Andre end Linse
- Det skyldes, at de færreste er ærlige, når man taler om lønnen. Og de fleste tror, at ’de andre’ tjener meget mere, end de gør, forklarer Jesper Bo Jensen, Center for Fremtidsforskning.

- Jeg har holdt foredrag om emnet i årevis, og undervejs indlægger jeg en gættekonkurrence, hvor publikum får lov til at gætte på, hvor mange familier der har en indkomst på over 500.000 kr. i Danmark. Svarene er vilde. Der gættes på 40-70 procent af befolkningen, men i virkeligheden er kun 15 procent af familieindkomsterne over 500.000 kroner.

Mange synes, at det er ’privat’ eller ’hemmeligt’, hvad de tjener, og i virkeligheden ser det ofte ud til at skyldes et mindreværd, fordi de tror, at kollegaen tjener mere. I Norge og Sverige er det offentligt tilgængeligt, hvad andre tjener.

Jeg tjener 45.000
Også ’Blærerøven’ Mads Christensen ved, at lønnen er et ømtåleligt emne.

- Selvfølgelig må vi ikke tale om, hvad vi tjener. I Danmark er der kun ytringsfrihed, hvis vi taler om det, der er vedtaget og har flertallets mening. Lønnen dur ikke i den sammenhæng, fordi den kan afsløre, at der er forskel på folk. Vi bliver målt og vejet på vores indtægt, selv om lønforskellene er små, når topskatten har været der. På den ene side betyder det meget for vores image, mens vi på den anden side ikke må brovte.

- Jeg har intet fast job og derfor heller ingen fast løn, men jeg vil tro, at jeg gennemsnitlig tjener 45.000 kr. om måneden, og det er jeg ikke flov over. Men løn er også en besynderlig størrelse, fordi den sætter værdi på folk og kan være med til at synliggøre et A- eller et B-hold.

Svenskerne
Hvis man gjorde som svenskerne, ville man kunne komme nogle myter og noget mindreværd til livs, men samfundsmæssigt er det ligegyldigt, mener Jesper Bo Jensen.

- Ser man på Danmarks Statistik, kan man konstatere, at folk praler helt vildt. Det, de fortæller, at de tilsammen tjener, er simpelt hen mere, end man overhovedet tjener i Danmark.

- Faktum er, at kun 10.000 enkeltpersoner i Danmark tjener en mio. kr. eller derover her i landet.?



-Det er Jantelov, mener Felix Schmidt. Foto: Henning Hjorth
-Det er Jantelov, mener Felix Schmidt. Foto: Henning Hjorth


Felix Smith, studievært:
- Selvfølgelig må vi ikke sige, hvad vi tjener. Danmark er et lille land. Her skal alle være lige, og ingen må have mere succes end andre. Det er ren jantelov.

- Det er noget med at høre til i den store mellemgruppe og alligevel føle sig mindreværdig. Tænk hvis folk i stedet tænke: ’hvordan kommer jeg selv videre’. I stedet for at blive sur over, at naboen tjener mere. I USA ville de klappe ad én, hvis man tjente godt. Personligt vil jeg heller ikke offentligt fortælle, hvad jeg tjener. Det kan hurtigt se forkert ud, hvis jeg det ene år måske tjener en million kroner og det næste 300.000 kroner, så det holder jeg for mig selv.



Man tør ikke blotte sig lønmæssigt, mener Silas Holst. Foto: Henning Hjorth
Man tør ikke blotte sig lønmæssigt, mener Silas Holst. Foto: Henning Hjorth


Silas Holst, danser:
- Når lønnen er så hemmelig, er det på den ene side noget med prestige, og på den anden side noget med angst for at blære sig. Hvis man blotter sig lønmæssigt, frygter man nok, at magtbalancen skrider i forhold til omgivelserne. Derfor er det en meget privat ting. Man vil ikke sættes i bås. Jeg bryder mig heller ikke om at tale om det offentligt, og jeg vil heller ikke vide, hvad andre får. Indkomster er svære at håndtere, og jeg vil ikke risikere, at nogle bliver sure, hvis jeg skulle få mere i løn end dem.



Jeg har kontrakslig tavshedspligt om min løn, fortæller Hans Pilgaard. Foto Anthon Unger
Jeg har kontrakslig tavshedspligt om min løn, fortæller Hans Pilgaard. Foto Anthon Unger


Hans Pilgaard, studievært:
- Jeg er egentlig ligeglad med, om nogen ved, hvad jeg får i løn, og det kan jeg sige med et stort smil, for i min kontrakt står, at jeg har tavshedspligt. Så min velvillighed er gratis, kan man sige. Desværre tror jeg, at hele den løndiskussion handler om angst for misundelse. Angst for at nogle skal tro, at man er mere eller mindre værd end dem alt efter, hvor på lønskalaen, man befinder sig. Kan en fodboldspiller f.eks. overhovedet være så mange penge værd? Er det en skam at tjene penge, og må man ikke være dygtig og heldig? Her træder blufærdigheden ind, og den danske trang til aldrig at ville rage op over andre. Jeg er i øvrigt bange for, at problemstillingen med løn og lønforskelle er noget, der vil vokse i fremmtiden



Jeg offentliggør ikke min løn, smiler Ulf Pilgaard. Foto: Finn Frandsen
Jeg offentliggør ikke min løn, smiler Ulf Pilgaard. Foto: Finn Frandsen


Ulf Pilgaard, skuespiller:
- Det er forbløffende, så åbenmundede folk er om følelsesliv og lignende. Jeg er selv meget tilbageholdende med den slags. Og jeg vil heller ikke offentligt fortælle om min løn. Det har jeg gjort en gang for rigtig mange år siden, og det var ubehageligt at se det som en forside. I min branche tjener man nogle gange meget og andre gange lidt, og hvis man afslører de store beløb, kommer man bare til at skubbe til den lille misundelse, som bladene er så gode til at spille på. Men sædvanligvis har dem med pæn høj løn knap så meget imod afsløringen som dem, der ville ønske, at de havde den pænt høje løn. Folk skal have lov til at være private omkring deres løn.



Løn er privat, fastslår Anne Sofie Espersen, der her ses sammen med sin søster Lene. Foto: Lars E. Andreasen
Løn er privat, fastslår Anne Sofie Espersen, der her ses sammen med sin søster Lene. Foto: Lars E. Andreasen


Anne Sofie Espersen, skuespiller:
- Løn er privat. Det er en aftale imellem mig og min arbejdsgiver, og selvfølgelig ville jeg da ikke bryde mig om at afsløre det, for det kunne i yderste konsekvens jo betyde, at jeg ville miste mine privilegier.

- Det er privat, fordi det er noget, jeg personligt har kæmpet mig frem til. Og jeg synes helt ærligt, at det er intimiderende, hvis én eller anden siger: ’Hvad kan I så få i løn for sådan en forestilling’?

- Og på det personlige plan er løn og lønforhøjelse et skulderklap og en gulerod - det er en form for intern kode mellem mig og min chef. Det kommer ingen andre ved.



På landet er man bange for, at tingene bliver for dyre. griner Clemens. Foto: Anthon Unger
På landet er man bange for, at tingene bliver for dyre. griner Clemens. Foto: Anthon Unger


Clemens, rapper:
- Folk vil ikke fortælle om deres løn, fordi den typisk vil afsløre, at de lever over evne. Og jeg vil heller ikke fortælle det, for enten vil folk blive skuffet over, at jeg ikke tjener mere, og måske tilmed håne mig, eller også vil de blive vildt misundelige over, at en rapper har sådan en indtægt. Sådan er det i hvert fald i byerne. På landet er det anderledes. Jeg er fra Sønderjylland, og her underspiller man bevidst kortene, for hvis man virkelig fortæller, hvad man gemmer på kistebunden eller i madrassen, så stiger prisen på grisene eller den udbygning, man skal have lavet, betragteligt. Derfor er løn hemmelig, og det er fint nok, for det rager ikke andre, bare man betaler sine regninger. ?



Jeg ved først, hvad jeg tjener, når året er omme, siger Casper Christensen. Foto: Jens Dresling
Jeg ved først, hvad jeg tjener, når året er omme, siger Casper Christensen. Foto: Jens Dresling


Casper Christensen, entertainer:
- Ingen vil fortælle, hvis de tjener penge, for i Danmark er skattetrykket så højt, at alle tror, at man er kriminel, hvis man kan tjene mange penge. Privat har jeg ikke noget imod at tale løn, men ikke til bladene. Det kræver alt for mange forklaringer og er helt klart lidt tabubelagt. Og hvis jeg skal være ærlig, så aner jeg ikke, hvad jeg tjener, før året er omme - og så kan jeg læse det i Ekstra Bladet, hvor overskriften enten tilkendegiver, at jeg har ’scoret kassen’, eller at jeg er ’rent på røven’. ?





ditte hansen har det fin med fællesløn. Foto: Bo Nymann
ditte hansen har det fin med fællesløn. Foto: Bo Nymann
Ditte Hansen, skuespiller:
- Til en kollega vil jeg gerne fortælle, hvad jeg tjener, men ikke til et medie, og det skyldes, at jeg i perioder har så mange engagementer, at jeg kan blive helt flov over alle de penge, jeg tjener. Det kan hurtigt blive opfattet forkert. Men helt principielt mener jeg, at det er ærgerligt, at vi ikke bare gør som i Sverige og lader alt være åbent. Så kunne man måske komme nogle uretfærdigheder og noget mindreværd til livs. Jeg synes, at kolleger indbyrdes skal tale løn. Mine bedste job har været på steder, hvor der var 100 procent åbenhed om lønnen. Jeg er også gået ned i løn i forhold til, hvad jeg plejer, hvis jeg er blevet hyret på et teater, hvor der var fællesløn. Det synes jeg er o.k., bare vi får det samme.

Mest læste i flash!
Hent flere