Er du klar, Sarah? Burhan G vil ha’ børn

Sangeren drømmer om at komme hjem til sin egen familie

Sarah Zobel kan godt indstille sig på endnu en graviditet. Burhan G vil nemlig have børn. (Privatfoto).
Sarah Zobel kan godt indstille sig på endnu en graviditet. Burhan G vil nemlig have børn. (Privatfoto).

Det er ikke mange år siden, at Sarah Zobel smed den sidste ble i spanden og kunne ånde lettet op over, at hendes børn var vokset ud af det stadie.

Men nu skal hun indstille sig på at finde blespanden frem igen.

Hendes nye kærlighed, sangeren Burhan G, vil nemlig gerne have børn.

Det afslører han i et interview med Euroman.

Læs også:

Se også: Sarah og Burhan G viser kærligheden frem

- Det må være verdens vildeste følelse at få børn, og hvis man skal snakke om, hvad en rigtig mand egentlig er, bør du snakke med en, der har fået børn. Jeg vil sidde og nyde hvert øjeblik og kigge på min baby og tænke: ’Om to sekunder er du voksen og fri og har fået kørekort, men hold kæft, hvor var det dejligt, da jeg kunne tage dig op om morgenen, fordi du græd, og du kunne mærke din fars varme og hans hjerte, og det fik dig til at falde til ro. Hold kæft, hvor må det være stort, siger Burhan G.

Han fandt sidste år sammen med Sarah Zobel, der i mange år var gift med Alexander Kølpin. De har sammen sønnen Vincent på seks år og datteren Roberta på 11 år.

Læs også:

Burhan G og Zarah Zobel er fast par. Fotomontage: Anthon Unger og All Over/Thomas S. Laursen Danske kendte - 26. dec. 2012 - kl. 13:50 Unge Burhan G har scoret den meget ældre Zobel

Nu kan Sarah så gå i gang igen, hvis hun vil opfylde Burhans dybeste ønske om at blive far.

Til gengæld kan hun notere sig, at hun bliver den sidste i rækken af kvinder i hans liv. I interviewet, der åbenbart er lavet, inden det blev offentligt kendt, at han nu danner par med Sarah, siger han om kvinder:

Læs også:

Se også: Sarah Zobel flytter ind hos eks-svigerfar

- Den næste kvinde, jeg lægger øjnene på, må gerne være hende, jeg skal dele resten af mit liv med, og jeg er parat til at tage ansvar for hende. Naturen har bygget det sådan, at når familien ligger og sover derhjemme, og det pludselig banker på døren, jamen, så er det mig, der rejser mig op og åbner døren. Det er mig, der er beskytteren, siger han.

Og slutter af med endnu en drøm:

- Det kan godt være, at jeg ikke har prøvet alt i livet, men nu drømmer jeg om at komme hjem. Hjem til min egen lille familie.