Nik & Jay: Vi gider ikke at høre på Thomas Treo

Sang-duoen Nik & Jay ville på ingen måder tage stilling til Ekstra Bladets musikanmelder Thomas Treos meget kritiske anmeldelse af deres nye EM-sang 'Vi vandt idag'

Nik & Jay vender ryggen til Thomas Treo. De gider simpelthen ikke at høre på ham. Her er sang-duoen klædt i rødt og hvidt, og de har begge et 1-tal på ryggen.(Foto: PR Foto)
Nik & Jay vender ryggen til Thomas Treo. De gider simpelthen ikke at høre på ham. Her er sang-duoen klædt i rødt og hvidt, og de har begge et 1-tal på ryggen.(Foto: PR Foto)

Den populære danske sang-duo Nik & Jay har tænkt på at lave en fodboldsang i hele syv år. Og her til aften blev deres officielle EM 2012 sang med titlen 'Vi vandt idag' præsenteret ved et stort anlagt pressemøde. Under pressemødet var der tilsyneladende stor begejstring for sangen, men Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo er mildest talt ikke begejstret for sangen, som han kun har givet to stjerner og kalder for 'en intetsigende tabersang og fodboldschlager for tøsedrenge.

Ekstra Bladet forsøgte i et tv-interview at få Nik og Jay til at forholde sig til Thomas Treos meget kritiske anmeldelse af deres sang. Men de gad simpelthen ikke at tale om Thomas Treos anmeldelse og afbrød hele tiden Ekstra Bladet, der ellers også ville bede dem om at forholde sig til Treos mening om, at sangen ville passe bedre som kendingsmelodi til et badmintonstævne for teenage-tøser.

LÆS OGSÅ:

Se også: Tabersang af Nik & Jay

- Vi glæder os til ikke at læse Treos anmeldelse, siger Nik, og Jay tilføjer: Jeg er sikker på, at den er underholdende.

Hør lige her. Treo skriver blandt andet...?

- Nej, men ved du hvad. Jeg gider ikke at høre det.

Irriterer det Jer, at han kalder Jeres sang en taber-sang?

- Jeg har ikke noget at sige til Tomas Treo. Han har ikke noget at give mig, og jeg har ikke noget at give ham, siger Nik.

Men I tager da den her sang seriøst?

- Selvfølgelig. Det er et stykke musik, som vi har skabt i vores studie lige som alle mulige andre sange. Og det er et stykke musik, som kommer ud til hele landet. Så selvfølgelig tager vi det seriøst, siger Nik, og Jay tilføjer:

- Selvfølgelig elsker vi den sang. Ellers havde vi ikke stået her i dag.

LÆS OGSÅ: Nik og Jay - trues af konkurs

1 af 3 Sådan så det ud, da Nik & Jay her til aften præsenterede deres nye EM-sang 'Vi vandt idag'.(foto: Tariq Mikkel Khan)
2 af 3 Dennis Rommedahl var selvfølgelig også til stede. Han er fanatisk fan af Nik & Jay. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
3 af 3 Nik & Jay vender ryggen til Thomas Treo. De gider simpelthen ikke at høre på ham. Her er sang-duoen klædt i rødt og hvidt, og de har begge et 1-tal på ryggen.(Foto: PR Foto)

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere