Medinas flirt flytter hjemmefra

20-årige Christopher har købt en andelslejlighed på Christianshavn og skal for første gang vaske tøj selv

Christopher har købt en andelslejlighed på Christianshavn. (PR Foto).
Christopher har købt en andelslejlighed på Christianshavn. (PR Foto).

Han er lige så kendt for at kysse på Medina, som han er for sin musik. 20-årige Christopher har nemlig formået at score Danmarks største sangerinde - og det endda mens den unge purk endnu bor hjemme hos sine forældre.

Men nu skal der være mere tid til privatliv, og derfor har Christopher været på boligjagt.

- Jeg har købt en andelslejlighed på Christianshavn, fortæller sangeren, der blandt andet har hittet med 'Against The Odds' og 'Nothing In Common'.

Se også: Medina lejer landsted: Her skal de hygge sig

- Jeg glæder mig rigtig meget til at flytte, selvom det jo ikke er første gang, jeg flytter hjemmefra, siger Christopher, der siden bruddet med ekskæresten Mathilde har boet hjemme hos sine forældre.

Se også: Medinas ekskæreste kommet videre

Men det bliver alligevel nyt at flytte denne gang, for nu skal den unge sanger for første gang bo alene.

- Nu skal jeg pludselig til selv at vaske mit tøj, griner han og forklarer, at han, mens han boede sammen med Mathilde, ikke har været bleg for at slæbe vasketøjet med hjem til mor og far, så de kunne klare det for ham.

Medina har netop også haft gang i flyttekasserne - hun flyttede for nylig fra sin lejlighed på Havneholmen til en større villa i Hørsholm.

Skærm

Mest læste i flash!