Amalie nu som poker-diva

Reality-divaen reklamerer for sin onkels nye online-pokersite

Vi kender hende som pigen med nogle af de absolutte bedste sprogblomster, som den forkælede pige fra 'Amalies Verden' og senest som ægte diva fra TV3s "Divaer i Junglen". Men nu giver den tidligere Paradise Hotel-deltager Amalie Szigethy gas ude i helt nye udfordringer.

Hun er nemlig begyndt at spille poker. Og det skal selvfølgelig spilles på PokerPlayUs, der er ejet af hendes onkel, Sebastian Szigethy.

Nemt at tælle 50 kort
- Jeg er bare skidegod til det der med at tælle kort, men det er heller ikke så svært for der er kun cirka 50 kort i et spil. Jeg har ikke helt fundet ud af endnu, hvorfor man skal tælle kortene, men jeg er ved at lære det. Det ender sgu med at jeg bliver lige som ham der regnemanden i den der gamle film, siger Amalie selv, og giver allerede her udtryk for, at hun måske lige skal tælle et helt kortspil, før hun for alvor bliver en pokerhaj.

PokerPlayUs.com er et forholdsvis nyt pokersite, der har brug for al den reklame, de kan få. Og derfor har onkel-Sebastian valgt, at Amalie skal stå frem som talerør.

- Jeg spiller på PokerPlayUs, hvor det er helt gratis at spille, men hvor jeg vinder rigtige præmier. Lige nu har jeg sat mig for at jeg gerne vil vinde en drømmerejse til Brasilien. Det er der nemlig en anden en, der har gjort, og så kan jeg da også, siger den nye poker-diva.

Skærm

Mest læste i flash!