Casper C: Jeg er blevet for gammel til rap

Komikeren kaster sig over instrumenterne, når han sammen med Frank Hvam får premiere på deres nye show - selvom ingen af dem kan hverken synge eller spille

- Vi er blevet mere ambitiøse, sagde Casper Christensen i går til ekstrabladet.dk, efter at han og Frank Hvam havde udskudt premieren på deres nu two-man-show.

Helt konkret er komikerparret blevet så ambitiøse på deres shows vegne, at de nu vil kaste sig over musik.

Det til trods for, at ingen af dem har nogen egentlig musikalsk baggrund.

- Du har tidligere rappet, er det også det, du vil nu?

- Jeg er blevet for gammel til rap. Vi skal prøve noget nyt. Jeg har købt et el-orgel og en saxofon, og dem har jeg tænkt mig at spille på i showet.

Kan ingenting
- Kan du spille el-orgel?

- Nej, det kan jeg ikke. I hvert fald ikke endnu. Men det skal jeg nok kunne, når vi har premiere, kommer det med fra Casper Christensen, mens han forsøger at holde latteren tilbage.

- Okay, men kan du så spille saxofon?

- Altså jeg har spillet lidt saxofon som teenager, men nej, jeg kan ikke spille lige nu.

- Hvis du skal spille el-orgel og sax, skal Frank så synge?

- Vi skal begge to synge.

- Kan I det?

- Nej, ikke rigtig.

Læs også: Casper og Frank udsætter showpremiere

Dermed ligger der altså noget af et arbejde foran d'herre Christensen og Hvam inden premieren den 6. oktober. Men selvom de i går udskød premieren, så garanterer Casper Christensen, at de overholder deres deadline denne gang.

- Der kommer ikke flere udskydelser, det kan jeg godt love. Vi skal nok være klar til den 6. oktober, og vi glæder os til det.

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen