Nyt job til Oddset-Janni

Den hårdt prøvede blondine skal være skydeinstruktør - blandt andet sammen med Anni Fønsby

Oddset Janni sammen med resten af babe-instruktørene, Christina, Anni,  Donna T, Zabrina og Jackie . (Foto: www.vipshooting.dk)
Oddset Janni sammen med resten af babe-instruktørene, Christina, Anni, Donna T, Zabrina og Jackie . (Foto: www.vipshooting.dk)

Hun er blevet fyret som Oddset-babe og forholdet til den tidligere fodbolds-stjerne Jes Høgh er slut.

Nu er der dog opmuntring på vej til Oddset-Janni, der har landet sig en tjans som skydeinstruktør. Sammen med prominente navne som Anni Fønsby, Jackie Navarro og Robinson-Sabrina, er Janni blevet hyret af firmaet VIP Shooting.

Pigerne har været igennem seks måneders træning for at kunne kalde sig professionelle skydeinstruktører - og skal nu lære kunderne, at håndtere våben som Smith & Wesson revolvere, Magnum 357 og 9mm Glock 17.

Ifølge VIP Shooting skulle resultatet være, at man på skydebanen i et par timer kan lege gangster i selskab med Lara Croft, eller være en sofistikeret James Bond 007.

Selv om jobbet næppe giver Oddset-Janni smør nok på brødet til at klare hverdagen, er det trods alt en opmuntring for den tidligere model.