Se ridebaben og fodboldstjernen flette fingre

Skrupforelskede Allan Nielsen og Tina Lund var vilde med hinanden til premieren på ’Twilight’-filmen ’New Moon’

Allan Nielsen og Tina Lund viste for første gang deres kærlighed offentligt. (Foto: Mogens Flindt)
Allan Nielsen og Tina Lund viste for første gang deres kærlighed offentligt. (Foto: Mogens Flindt)

De har være kærester i et par måneder, men først i aftes var den tidligere landsholdsspiller Allan Nielsen og ridepigen og ’Vild med Dans’-finalisten Tina Lund klar til at vise deres kærlighed offentligt.

Det skete ved forpremieren på ’New Moon’ i Imperial-biografen, hvor parret var så opsat på at få så meget ud af lejligheden, at de også havde taget visningen af ’Twilight’-filmen fra sidste år med.

Inde i biografen var der pause, efter at 1300 hovedsagelig vilde og begejstrede teenage-tøser havde set den første ’Twilight’-film om skole-pigen Bella, der forelsker sig i en mere end 100 år gammel vampyr.

Forelskede
– Jeg synes, det er en fremragende film. Popcorn i skødet og pigen i hånden. Dejligt. Og se på de spidskompetencer, ham vampyren besidder. Så hurtig var jeg vist ikke på fodboldbanen, grinede nyskilte Allan Nielsen.

Hidtil har Tina Lund godt nok bekræftet, at de var kærester, men har ellers været tilbageholdende med at kommentere forholdet yderligere.

– Det holder vi for os selv, har hun sagt.

Men i aftes kunne det ikke skjules, at de var forelskede.

Der blev sendt dybe blikke og store smil til hinanden, da fotograferne flokkedes om dem. Og da det ringede ind til næste film, flettede de fingre på vej op i biograf-mørket.

1 af 2 Hånd i hånd i biografens mørke. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Allan Nielsen og Tina Lund viste for første gang deres kærlighed offentligt. (Foto: Mogens Flindt)

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere