Kamp om Ingemanns striber

Lige nu sidder Ekstra Bladets tegner, Morten Ingemann og signerer dette års 'Og det var Danmark'

(Foto: Anthon Unger)
(Foto: Anthon Unger)

Ekstra Bladets finurlige tegner, Morten Ingemann, som hver eneste dag spreder glæde på bagsiden af avisen sidder lige nu og signerer sine bøger 'Og det var Danmark' i forhallen i JP/Politikens hus.

Ingemann har i fem år fundet alt fra døddrukne værtshusgængere til potensforladte ægtemænd og karikerede politikere frem fra gemmerne. Og med et glimt i øjet og bidende sarkasme har han serveret et dagligt grin for Ekstra Bladets læsere. Med sin karakteristiske hat og et stort smil, deler han autografer ud til alle fremmødte - og det er ikke uden sarkasme og humor.

– Er det til en mand? Jeg skriver, at han skal rive den af hver dag, kommer det grinende fra tegneren, mens han signerer en af sine årskalender til to lidt forbløffede damer.

– kære Bole, glædelig jul og øl, lyder et andet bud, til en lige så forbløffet modtager, der udtrykkeligt havde gjort opmærksom på, at han hedder Ole!

Der er ingen tvivl om, at der er masser af gode grin i Ingemann, og tegneren selv vil da heller ikke stoppe lige foreløbig.

- Jeg bliver ved så længe, det jeg laver holder, siger han med et stort smil.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere