Gigis store nedtur

Dansefamilie på hælene: Mickey og Sonny Fredie-Pedersen taler nu for første gang med avis om Gigis sygdom

Familien Fredie-Pedersen poserede i anledning af tv-serien 'Familien Pedersen - fra lakgulv til blokvogn'. (Foto: Mads Winther)
Familien Fredie-Pedersen poserede i anledning af tv-serien 'Familien Pedersen - fra lakgulv til blokvogn'. (Foto: Mads Winther)

De senere år har langt fra været været nogen dans på roser for dansefamilien Fredie-Pedersen, der både har været igennem et mislykket spa- og wellnesseventyr, en bortvisning fra Fredericia Teater og en tvangsauktion.

Værst er det dog gået ud over Gigi, der ifølge Se og Hør lider af anoreksi. Beviset skulle være ugebladets paparazzibilleder, hvor en uhyggelig tynd og afkræftet udgave af den nu 27-årige kvinde ringer på døren til en anoreksiklinik.

Det synes at være den foreløbige kulmination på nedturen for danseren, der allerede i februar 2008 var faretruende mager.

Selve sygdommen ønsker hverken far Mickey eller bror Sonny at kommentere, men i et interview med B.T., bekræfter begge familiemedlemmer, at det er galt fat med Gigi.

- En gratisavis skrev forleden, at min datter ligefrem er indlagt på Rigshospitalet, men det passer nu ikke. Jeg er sikker på, at hun selv vil fortælle hele sin historie den dag, hun føler sig klar til det.

Stalker fra Skat
Han benævner en ansat i Skat som en af årsagerne til, at stilethælen er knækket for den tidligere stærkt eftertragtede kvinde. Manden, Mickey betegner som en stalker, skulle være den direkte anledning til, at Gigis hus kom på tvangsauktion, og at hun blev syg.

- Han har blandt andet forfulgt hende ved at samle tonsvis af presse-klip og købt videomateriale med Gigi på nettet, ligesom han er blevet set ved vores ejendom ved flere lejligheder, siger Mickey Fredie-Federsen til B.T..

Gigi er stadig officielt medlem af lærerstaben på familiens danseskole i Dragør, men det er efterhånden lang tid siden, hun har undervist endsige vist sig i lokalerne. Men Sonny beretter til avisen, at han er i kontakt med sin søster hver eneste dag, og at deres forhold 'er lige så tæt og varmt, som det altid har været'.

Den entreprenante danser har selv gang i masser af projekter heriblandt et nyt showakademi samt et kommende soloalbum, hvilket glæder fader Mickey, der i langt højere grad end tidligere har affundet sig med en plads på sidelinjen.

Men det primære fokus for de to ligger naturligvis et helt andet sted.

- Mest af alt glæder vi os alle sammen til, at Gigi bliver rask, understreger Mickey Fredie-Pedersen over for B.T..

1 af 2 Gigi skulle have spillet Sharpay i en dansk udgave af 'High School Musical'. (Foto: Sigurd Højen)
2 af 2 Familien Fredie-Pedersen poserede i anledning af tv-serien 'Familien Pedersen - fra lakgulv til blokvogn'. (Foto: Mads Winther)

Skærm

Mest læste i flash!