Jill i kamp mod alkoholmisbrug

Jill fra 'Big Brother' og pelsdesigneren Katja Berglund har begge haft misbrug tæt inde på livet. Nu vil de stifte en fond, der skal hjælpe unge i samme situation

De unge skal vide, at der er håb forude og at de ikke er alene, fortæller Jill, der i øjeblikket er i gang med et velgørenhedsarrangement for unge.(Foto:POLFOTO)
De unge skal vide, at der er håb forude og at de ikke er alene, fortæller Jill, der i øjeblikket er i gang med et velgørenhedsarrangement for unge.(Foto:POLFOTO)

Jill Liv Nielsen og Katja Berglund har taget initiativ til at starte et fundraising projekt til de børn og unge, der vokser op i en familie præget af alkohol.

- Vi ønsker, at der bliver sat fokus på det meget tabubelagte emne - i børnehøjde. Derfor har vi stablet et arrangement på benene, hvor vi har inviteret unge fra ottende klasse og op til 1.g i Storkøbenhavn.

Niarn duer ikke
Under selve arrangementet vil de unge blive underholdt med konkurrencer, stand-up og musik. I den lidt mere alvorlige afdeling vil der blive holdt foredrag og vist små stærke filmklip, der handler om alkoholmisbrug.

Mange kendte personligheder, såsom Lisa Lents, Pelle Hvenegaard og Dan Andersen har frivilligt valgt at deltage, men for Jill og Katja har det været vigtigt at vælge de rigtige rollemodeller.

- Det kan ikke nytte noget, at vi bruger de forkerte rollemodeller. Det holder jo ikke, at vi tager Niarn med, da han jo opfordrer til druk og til at ryge fede, siger Jill

Misbrug tæt på livet
Både Katja og Jill har haft forskellige misbrug tæt ind på livet og har derfor oplevet vanskelighederne ved at være medmisbruger.

- Min barndom var præget af alkoholmisbrug, fordi et familiemedlem tæt på, var alkoholiker. Jeg havde virkelig svært ved at takle det som lille. Derfor vil vi vise børnene, at det helt okay at føle, at det er svært at vokse op med forældre, der har et alkoholmisbrug.

Arrangementet er det første af mange, og de to kvinder ønsker med tiden at stifte en fond, der skal indsamle penge til i forvejen etablerede og godkendte behandlingsprojekter.

Arrangementet løber af stablen klokken 16 onsdag d.4. november i Kroegers House på Amager.

Det er stadig muligt at tilmelde sig arrangementet her.

1 af 2 Katja Berglund håber på, at hun kan hjælpe de unge, der har det svært, fordi deres forældre er alkoholikere. Med tiden er planen at sætte fokus på andre problemer end alkohol.(Foto: POLFOTO)
2 af 2 De unge skal vide, at der er håb forude og at de ikke er alene, fortæller Jill, der i øjeblikket er i gang med et velgørenhedsarrangement for unge.(Foto:POLFOTO)

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere